Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
287
har en bleg Midtstribe, og da disse Insekter i det hele taget har et
meget elegant Udseende, saa er det maaske mere sandsynligt, at
Hornene tjener til Prydelse. At nogle Fluehanner kæmper med
hinanden, er vist, thi Professor Westwood x) har undertiden set det
hos nogle Arter af Tipula eller Stankelben. Mange Iagttagere tror,
at naar Myggene (Culicidæ) danser i Luften i Sværme, skiftevis .
synkende og stigende, bejler Hannerne til Hunnerne. Fluernes
Aandsevner er sandsynligvis temmelig godt udviklede, thi deres
Nervesystem er mere udviklet end hos de fleste andre Insektorde-
ner.* 2)
Tægernes Orden (Hemiptera). — Hr. J.W. Douglas, som særlig
har henvendt sin Opmærksomhed paa de britiske Arter, har været
saa venlig at give mig Meddelelser om Kønsforskellighederne. Nogle
Arters Hanner er forsynede med Vinger, medens Hunnerne er
vingeløse. Kønnene afviger fra hinanden i Legemets og Dækvinger-
nes Form, ligeledes er der Forskel paa Følehornenes andet Led og
paa Fødderne, men da Betydningen af disse Forskelligheder er
ganske ubekendt, kan vi her forbigaa dem. Hunnerne er i Almin-
delighed større og kraftigere end Hannerne Hos de britiske og, saa
vidt Hr. Douglas ved, ogsaa hos de eksotiske Arter er der i Al-
mindelighed ikke megen Forskel paa Kønnenes Farver; men hos
omtrent seks britiske Arter er Hannen betydelig mørkere end Hun-
nen, og hos fire andre Arter er Hunnen mørkere end Hannen. Hos
nogle Arter er begge Kønnene skønt tegnede med skarlagenrødt og
sort. Det er tvivlsomt, hvorvidt disse Farver er Beskyttelsesfarver.
Dersom Hannerne hos nogle af Arterne havde afveget fra Hunnerne
paa en analog Maade, saa kunde vi have været berettigede til at
anse saadanne iøjnefaldende Farver for frembragt ved Parringsvalg
og saa senere nedarvede til begge Køn.
Nogle Arter af Reduvidæ frembringer en hvinende Lyd, og hos
Pirates stridulus siges3) denne Lyd at blive frembragt ved en Be-
vægelse af Halsen i Pro-Torax’s Hulhed. Ifølge Westring giver Re-
duvius personatus ogsaa Lyd fra sig; men det har ikke været mig
x) „Modern Classification of Insects“, Vol. II, 1840, S. 526.
a) Se: Hr. B. T. Lowne’s meget interessante Værk: „On the Anatomy of
the Blow-Fly, Musca vomitoria“ , 1870, S. 14.
3) Westwood: „Modern Class, of Insects“, Vol. II, S. 473.