Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
sant. En af Hovedaarsagerne hertil synes at være den, at Oldtidens
Racer i deres lange Afstamningslinie stod nærmere ved deres fjerne
dyrelignende Stamfædre end Nutidens Mennesker.
Halebenet hos Mennesket repræsenterer, skønt vor Hale ikke
er i Funktion, tydelig nok denne Del hos de andre Hvirveldyr. I
en tidlig embryonisk Tilstand er Halen fri og rager, som vi har set,
ud over Baglemmerne. I visse sjældne og anomale Tilfælde vides
den, ifølge Isidore Geoffroy, St.-Hilaire o. a.1), at have dannet et
lille ydre Hale-Rudiment. Halebenet er kort og bestaar i Alminde-
lighed kun af fire Hvirvler og disse er i en rudimentær Tilstand;
thi de bestaar, den øverste undtagen, kun af Hvirvellegemet.2) De
er forsynede med nogle smaa Muskler, af hvilke en, som Professor
Turner har meddelt mig, udtrykkelig er bleven beskrevet af Theile
som Halens Løftemuskel, der er saa stærkt udviklet hos mange
Pattedyr.
Menneskets Rygmarv gaar ikke længere ned end til den sidste
Ryghvirvel eller første Lændehvirvel, men en traadformet Dan-
nelse (Filum terminale) gaar ned igennem Bækkenpartiets Midte
og selv langs med Halehvirvlernes Rygside. Den øverste Del af
denne Traaddannelse er, som Professor Turner meddeler mig,
utvivlsomt homolog med Rygmarven; men den nedre Del bestaar
aabenbart blot af Pia mater, det vil sige den Hjernen og Rygmarven
beklædende karrige Hinde. Halehvirvlerne kan derfor siges at have
Spor af en saa vigtig Bygningsdel som Rygmarven er, om de end
ikke omgiver den med en Benkanal. Følgende Kendsgerning, som
jeg skylder Professor Turner, viser hvor nøje Halebenet svarer til
den virkelige Hale hos de lavere Dyr, Luschka har nemlig for
nylig ved Yderenden af Halens Ben opdaget et meget ejendomme-
ligt sammenrullet Legeme, der staar i Forbindelse med den mid-
terste Bækkenarterie. Denne Opdagelse foranledigede Krause og
Meier til at undersøge Halen hos en Abe (Macacus) og en Kat, og
hos begge disse Dyr fandt de, men ikke ved Yderenden, et lignende
sammenrullet Legeme.
Reproduktionssystemet frembyder forskellige rudimentære Dan-
nelser; men disse er i en væsentlig Henseende forskellige fra de
’) Quatrefages har for nylig samlet Beviser herfor i: Revue des Cours
Scientiflques, 1867—68, S. 625.
2) Owen: „On the Nature of Limbs“, 1849, S. 114.