292
rudimentære Bygning paa Undersiden af den højre Dækvinge hos
Phasgonura viridissima. Heraf kan vi med Sikkerhed slutte, at de
egentlige Græshopper nedstammer fra en Form, hos hvilken, lige-
som hos de nulevende Faarekyllinger, begge Dækvinger havde sav-
takkede Nerver paa Underfladen og kunde bruges skiftevis til at
stryge med og til at stryges; men hos de egentlige Græshopper
blev saa de to Dækvinger lidt efter lidt, efter Loven om Arbejdets
Deling, differentierede og fuldkommengjort, den ene til at virke
Fig. 12.
Chlorocoelus Tanana (efter Bates), a. b. Flige af de lige overfor hinanden siddende Dækvinger.
udelukkende som Bue, den anden som Instrument. Ved hvilke Trin
Faarekyllingernes mere simple Apparat opstod, det ved vi ikke,
men det er sandsynligt, at de nederste Dele af Dækvingerne laa
ovenover hinanden, ligesom de nu gør, og at Nervernes Gniden
imod hinanden frembragte en raslende Lyd, saaledes som jeg har
fundet, at det endnu er Tilfældet med Hunnernes Dækvinger.1) En
raslende Lyd, der saaledes tilfældigvis eller lejlighedsvis blev frem-
*) Hr. Walsh meddeler mig ogsaa, at han har lagt Mærke til, at Hunnen af
Platyphyllum concavum, „naar man fanger den, frembringer en svag
skrabende Lyd ved at skyde Dækvingerne sammen.“