Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
296
(Gryllus campestris) af Hankønnet lukkes inde sammen, saa kæm-
per de, til den ene dræber den anden, og Knæler-Arter (Mantis)
beskrives som manøvrerende med deres sværddannede Ben ligesom
Husarer med deres Sabler. Kineserne holder disse Insekter inde-
lukkede i smaa Bambusbure og lader dem kæmpe med hinanden,
ligesom Kamphaner1). Hvad Farven angaar, saa er der nogle ekso-
tiske Græshopper, som er meget smukt prydede, idet Undervingerne
er tegnede med rødt, blaat og sort, men da Kønnene den hele Orden
igennem sjældent er meget forskellige i Farve, saa er det tvivlsomt,
hvorvidt de skylder Parringsvalget disse straalende Farver. Iøjne-
faldende Farver kan være nyttige for disse Insekter, som Beskyt-
telsesfarver, nemlig derved, at de underretter Dyrenes Fjender om,
at de er uspiselige, noget, vi imidlertid skal nærmere udvikle i det
næste Kapitel. Man har saaledes iagttaget2), at en indisk straalende
farvet Græshoppe altid blev vraget, naar man bød den til Fugle og
Salamandre. Vi kender alligevel i denne Orden nogle Eksempler
paa, at der er Forskel paa Kønnenes Farve. Hannen af en ameri-
kansk Faarekylling3) beskrives som elfenbenshvid, medens Hunnen
varierer fra næsten hvid til gulgrøn eller grønligbrun. Hr. Welsh
meddeler mig, at den voksne Han af Spectrum femoratum (en af
Spøgelserne eller Phasmidæ) „er af en straalende brungul Farve,
medens den voksne Hun har en dunkel, mat askebrun Lød, og de
unge Individer af begge Køn er grønne“. Endelig kan jeg nævne, at
Hannen af en mærkelig Faarekyllingeart4) er forsynet med „et langt
hvidagtigt Vedhæng, som falder ned over Ansigtet, ligesom et Slør“ ;
men om dette tjener til Prydelse, ved man ikke.
Netvingernes Orden (Neuroptera). — Her har vi ikke meget at
fortælle, undtagen om Farven. Hos Døgnfluerne (Ephemeridæ) er
der ofte lidt Forskel paa Kønnenes dunkle Farver5); men det er ikke
sandsynligt, at Hannerne derved gøres tiltrækkende for Hunnerne.
*) Westwood: „Modern Class, of Insects.“ , Vol. I, S. 427. Om Faarekyllin-
ger ,se: S. 445.
2) Hr. Ch. Horne i „Proc. Ent. Soc.“, 3. Maj 1869, S. XII.
s) Oecanthus nivalis, se Harris: „Insects of New England“, 1842, S. 124.
4) Platyblemnus: Westwood: „Modern Class.“, Vol. I, S. 447.
5) B. D. Walsh: „The Pseudo-neuroptera of Illinois“ , i: „Proc. Ent. Soc.
of Philadelphia“, 1862, S. 361.