Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
297
Guldsmedene (Libellulidæ) er prydede med straalende grønne, blaa,
gule og skarlagenrøde metalglinsende Farver, og der er ofte Forskel
paa Kønnene. Saaledes har, som Professor Westwood bemærker1),
Hannerne hos nogle af Agrionidæ „en fyldig blaa Farve og sorte
Vinger, medens Hunnerne er smukt grønne med farveløse Vinger“,
men hos Agrion Ramburii er Kønnenes Farver netop det omvendte2).
I den store amerikanske Slægt Hetærina har kun Hannerne en skøn
karminfarvet Plet ved Grunden af hver Vinge. Hos Anax junius er
Bagkroppen ved Grunden farvet livlig ultramarinblaa hos Hannen,
græsgrøn hos Hunnen. I den nærstaaende Slægt Gomphus og i nogle
andre Slægter er der derimod kun Forskel paa Kønnenes Farve. Vi
træffer hyppigt hele Dyreriget igennem lignende Tilfælde, hvor
nærbeslægtede Formers Køn afviger meget, eller ganske lidt, eller
slet ikke. Om endskønt der hos mange Guldsmede er saa stor For-
skel paa Kønnenes Farve, saa er det dog ofte vanskeligt at sige,
hvilken der er den mest glimrende, og hos en Art af Agrion er,
som vi nylig har set, Kønnenes Farve det omvendte af, hvad den
plejer at være. Det er ikke rimeligt, at deres Farver i noget som
helst Tilfælde er bleven erhvervede som Beskyttelsesfarver. Thi Hr.
Mac Lachlan, som nøje har lagt Mærke til denne Familie, tilskriver
mig, at Guldsmedene -— Insektverdenens Tyranner — mindre end
alle andre Insekter er udsat for at blive angrebne af Fugle eller
andre Insekter. Han tror, at deres straalende Farver har en kønslig
Betydning. Det fortjener at bemærkes, som vedrørende dette Spørgs-
maal, at visse Guldsmede synes at blive tiltrukne af særegne Far-
ver. Hr. Patterson iagttog3) saaledes, at de Arter af Agrionidæ, hvis
Hanner er blaa, satte sig i Mængde paa en Fiskesnøres blaa Flod,
medens to andre Arter blev tiltrukne af skinnende hvide Farver.
Det er en interessant Kendsgerning, som først er iagttaget af
Schelvef, at Hannerne i forskellige Slægter, der hører til to Under-
familier, naar de først kommer ud af Puppetilstanden, har ganske
samme Farve som Hunnerne, men at deres Legemer efter kort Tids
Forløb antager en iøjnefaldende blaa Farve, der skyldes Udsvedning
af en Slags Olie, der er opløselig i Æther og Alkohol. Hr. Mac Lach-
*) „Modern Class.“, Vol. II, S. 37.
2) Walsh, ibid. S. 381. Denne Naturforsker skylder jeg de følgende Med-
delelser om Hetærina, Anax og Gomphus.
8) „Transact. Ent. Soc.“ , Vol. I, 1836, S. LXXXI.
20*