Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

328 Resultat, det nemlig, at Sommerfuglehannerne, i det mindste i ud- voksen Tilstand, langt overgaar Hunnerne i Antal. Der er imidlertid nogle Kendsgerninger, der strider mod den Antagelse, at Sommerfuglenes Hunner skulde foretrække de skøn- neste Hanner; saaledes har forskellige Iagttagere forsikret mig, at man hyppigt kan se pyntelige Hunner parrede med snavsede, affar- vede eller forrevne Hanner; men dette er noget, der temmelig nød- vendigt maa ske, da Hannerne bryder deres Puppehylster tidligere end Hunnerne. Hos Sværmere af Spindernes (Bombycidæ) Familie parres Kønnene, umiddelbart efter at de har forladt Puppetilstanden; thi de kan ikke tage Næring til sig paa Grund af deres Munds rudi- mentære Tilstand. Flere Entomologer har meddelt mig, at Hun- nerne ligger hen i en næsten dorsk Tilstand og synes ikke i mind- ste Maade at give sig af med at vælge sig deres Hanner. Dette er, efter hvad Opdrættere fra England og Fastlandet har meddelt mig, Tilfældet med Morbærtræets Silkesommerfugl (Bombyx mori). Dr. Wallace, der ved at opdrætte Bombyx cynthia i saa Henseende har haft rig Erfaring, er overbevist om, at Hunnerne hverken vælger eller vrager. Han har haft omtrent tre hundrede af disse Svær- mere levende sammen med hinanden, og har ofte fundet de kraf- tigste Hunner magede med forkrøblede Hanner. Det omvendte Tilfælde indtræffer sjældent, thi efter hvad han tror, forbigaar de kraftige Hanner de svage Hunner, idet de tiltrækkes mest af dem, der har størst Livskraft. Vi er indirekte bleven ledede til den An- tagelse, at mange Arters Hunner foretrækker de skønneste Hanner, men jeg har ingen Grund til at formode, at enten Sommerfuglenes eller Sværmernes Hanner tiltrækkes af Hunnernes Skønhed. Der- som de skønneste Hunner stadig var bleven foretrukne, er det, fordi Farverne hos Sommerfuglene saa hyppigt kan nedarves til det ene Køn, næsten afgjort, at Hunnerne ofte vilde være bleven gjort skøn- nere end deres Hanner. Men herpaa haves der kun nogle faa Eks- empler, og disse kan, som vi straks skal se, forklares som frem- bragt ved Beskyttelsesfarver eller Formumningsfarver. Da Parringsvalget først og fremmest staar i Forhold til Varia- biliteten, maa vi herom tilføje nogle faa Bemærkninger. Hvad Farve- varieringen angaar, saa vilde det være let at nævne næsten lige saa mange stærkt variable Sommerfugle, som det skulde være. Men ét godt Eksempel vil være tilstrækkeligt. Hr. Bates viste mig en