Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

329 hel Række Eksempler af Papilio sesostris og children®; hos den sidstes Hanner varierer den smukk.e emaljeagtige, grønne Plet paa Forvingerne meget i Udstrækning, og det hvide Mærke, ligesom den pragtfulde Purpurstribe paa Bagvingerne, varierede ogsaa me- get i Størrelse, saa der var stor Forskel paa de mest og de mindst livligt farvede Hanner. Skønt Hannen af Papilio sesostris er et skønt Insekt, er den dog ikke nær saa smuk som P. childrenæ. Ogsaa den varierer lidt med Hensyn til Størrelsen af Forvingens grønne Plet og ved, at der nu og da viser sig en purpurfarvet Stribe paa Bagvingerne, en Stribe, som den synes at have laant fra sin egen Hun; thi Hunnerne hos denne og mange andre Arter af Æneas- gruppen har denne Purpurstribe. Der var derfor ikke nogen stor Afstand imellem de mest glimrende Eksemplarer af P. sesostris og de tarveligste af P. childrenæ, og det er øjensynligt, at naar det blot kom an paa Variabiliteten, saa vilde der ikke være nogen Vanske- lighed ved at forøge Skønheden hos hvilken som helst af Arterne ved Racevalg. Variabiliteten indskænker sig her næsten til Han- nerne alene, men Hr. Wallace og Hr. Bates har vist,1) at Hunnerne hos nogle andre Arter er yderst variable, medens Hannerne er næ- sten uforanderlige. Da jeg ovenfor har nævnt Hepialus humuli som et af de bedste britiske Eksempler paa en Forskel i Farve hos Svær- mernes Køn, vilde det maaske være rigtigst at tilføje,2) at paa Shetlandsøerne findes der hyppigt Hanner, der nøje ligner Hun- nerne. I et senere Kapitel vil jeg faa Lejlighed til at vise, at de smukke øjelignende Pletter eller ocelli, der saa almindeligt findes paa mange Lepidopteras Vinger, i overordentlig høj Grad er variable. Om endskønt der kan anføres mange alvorlige Indvendinger, saa synes det dog i det hele taget sandsynligt, at de fleste af de Arter af Lepidoptera, som har glimrende Farver, skylder Parringsvalget deres Farver, undtagen i visse Tilfælde (som straks skal omtales), ’) Wallace, om det malayiske Arkipelags Papillionidæ i „Transact. Linn. Soc.“, Vol. XXV, 1865, S. 8, 36. Et mærkeligt Eksempel paa en sjælden Varietet, der nøjagtig stod midt imellem to andre udprægede Varieteter af Hunner, findes hos Wallace. Jævnfør ogsaa Hr. Bates i: „Proc. Ent. Soc.“ , 19 Nov. 1866, Tab. XL. 2) Hr. R. Mac Lachlan i „Transact. Ent. Soc.“, Vol. II, Part 6, 3 Ser., 1866, S. 459. 22*