Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
* paa, at samme Sommerfuglearts bleven nedarvede til begge Køn. Kønnenes Lighed eller Ulighed i hvor iøjnefaldende Farver tjener til Beskyttelse. Den Fyrighed, der hele Dyreriget igennem er Hannen ejendommelig, volder, at han i Almindelighed er villig til at indlade sig med en hvilken som helst Hun, og at det sædvanligt er Hunnen, der vælger. Naar der derfor er Forskel paa Kønnene, saa skulde, i Fald Parringsvalget her har været virksomt, Hannen have de mest glimrende Farver, og dette er utvivlsomt ogsaa det almindelige Forhold. Naar begge Køn har straalende Farver og ligner hinanden, synes det, som om de Karak- terer, Hannen har erhvervet, er Men vil nu denne Forklaring af Farve ogsaa være tilstrækkelig? Man kender flere Eksempler Hanner og Hunner1) lever paa forskellige Lokaliteter, idet de første plejer at flagre om i Solskinnet, medens de sidste opholder sig i dunkle Skove. Det er derfor muligt, at forskellige Livsbetingelser har kunnet indvirke direkte paa de to Køn; men det er dog ikke sandsynligt,2) da de som Larver er de samme Livsbetingelser under- givne, og da den Tid, i hvilken ds som udvoksne er udsat for for- skellige Livsbetingelser, er saa kort. Hr. Wallace tror, at Hunnerne i alle, eller næsten alle, Tilfælde har faaet deres mindre glimrende Farver, for at de herved skulde være bedre beskyttede. Jeg antager det derimod for at være mere sandsynligt, at det i de aller fleste Tilfælde er Hunnerne, der næsten er bleven uforandrede, medens Hannerne har faaet deres straalende Farver ved Parringsvalg. Er dette rigtigt, maa vi vente at finde, at Hunnerne i forskellige, men beslægtede Arter ligner hinanden langt mere end de samme Ar- ters Hanner, og dette viser sig da ogsaa at være Reglen. Hunnerne viser os saaledes tilnærmelsesvis de Farver, som Stamformerne til . den paagældende Gruppe oprindelig havde. Hunnerne er imidlertid næsten altid bleven modificerede til en vis Grad, ved at nogle af de Varieringstrin, ved hvis Ophobning Hannerne er bleven for- skønnede, er nedarvede til dem. Hannerne og Hunnerne af beslæg- tede, men dog forskellige Arter vil ogsaa i Almindelighed i deres, lange Larvetilstand have været forskellige Livsbetingelser under- i) Hr. W. Bates: „The Naturalist on the Amazons“, Vol. II, 1863, S. 228. A. R. Wallace i „Transact. Linn. Soc.“ , Vol. XXV, 1865, S. 10. 2) Angaaende Spørgsmaalet i det hele taget se: „The Variation of Animals and Plants under Domestication“ , Vol. II, 1868, Chap. XXIII.