Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
*
paa, at samme Sommerfuglearts
bleven nedarvede til begge Køn.
Kønnenes Lighed eller Ulighed i
hvor iøjnefaldende Farver tjener til Beskyttelse. Den Fyrighed,
der hele Dyreriget igennem er Hannen ejendommelig, volder, at han
i Almindelighed er villig til at indlade sig med en hvilken som helst
Hun, og at det sædvanligt er Hunnen, der vælger. Naar der derfor
er Forskel paa Kønnene, saa skulde, i Fald Parringsvalget her har
været virksomt, Hannen have de mest glimrende Farver, og dette
er utvivlsomt ogsaa det almindelige Forhold. Naar begge Køn har
straalende Farver og ligner hinanden, synes det, som om de Karak-
terer, Hannen har erhvervet, er
Men vil nu denne Forklaring af
Farve ogsaa være tilstrækkelig?
Man kender flere Eksempler
Hanner og Hunner1) lever paa forskellige Lokaliteter, idet de første
plejer at flagre om i Solskinnet, medens de sidste opholder sig i
dunkle Skove. Det er derfor muligt, at forskellige Livsbetingelser
har kunnet indvirke direkte paa de to Køn; men det er dog ikke
sandsynligt,2) da de som Larver er de samme Livsbetingelser under-
givne, og da den Tid, i hvilken ds som udvoksne er udsat for for-
skellige Livsbetingelser, er saa kort. Hr. Wallace tror, at Hunnerne
i alle, eller næsten alle, Tilfælde har faaet deres mindre glimrende
Farver, for at de herved skulde være bedre beskyttede. Jeg antager
det derimod for at være mere sandsynligt, at det i de aller fleste
Tilfælde er Hunnerne, der næsten er bleven uforandrede, medens
Hannerne har faaet deres straalende Farver ved Parringsvalg. Er
dette rigtigt, maa vi vente at finde, at Hunnerne i forskellige, men
beslægtede Arter ligner hinanden langt mere end de samme Ar-
ters Hanner, og dette viser sig da ogsaa at være Reglen. Hunnerne
viser os saaledes tilnærmelsesvis de Farver, som Stamformerne til .
den paagældende Gruppe oprindelig havde. Hunnerne er imidlertid
næsten altid bleven modificerede til en vis Grad, ved at nogle af
de Varieringstrin, ved hvis Ophobning Hannerne er bleven for-
skønnede, er nedarvede til dem. Hannerne og Hunnerne af beslæg-
tede, men dog forskellige Arter vil ogsaa i Almindelighed i deres,
lange Larvetilstand have været forskellige Livsbetingelser under-
i) Hr. W. Bates: „The Naturalist on the Amazons“, Vol. II, 1863, S. 228.
A. R. Wallace i „Transact. Linn. Soc.“ , Vol. XXV, 1865, S. 10.
2) Angaaende Spørgsmaalet i det hele taget se: „The Variation of Animals
and Plants under Domestication“ , Vol. II, 1868, Chap. XXIII.