Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
333
passende Læggeplads. I denne Periode (under hvilken Hannernes
Liv ikke er af nogen Betydning) vilde de stærkest farvede Hunner
være udsat for Fare og have temmelig megen Udsigt til at blive
tilintetgjort. Derimod vilde de Hunner, der har mørkere Farver,
holde sig i Live og vilde, kunde man antage, paa en udpræget
Maade paavirke Artens Karakterer, enten begge Køns eller det
ene Køns, det kom nu an paa, hvilken Form af Arvelighed der var
den gældende. Men man maa ikke glemme, at Hannerne kommer
nogle Dage før ud af Puppen end Hunnerne, og i denne Periode,
hvor de ufødte Hunner var sikre, vilde de livligt farvede Hanner
være udsat for Fare, saa at til syvende og sidst vilde begge Køn
være udsat for Fare, saa omtrent lige længe, og Undertrykkelsen
af iøjnefaldende Farver vilde ikke gøre meget mere Virkning i det
ene Køn end i det andet.
Det er, som Hr. Wallace bemærker, og som enhver Samler ved,
en endnu vigtigere Omstændighed, at Lepidopterernes Hunner flyver
langsommere end Hannerne. Som en Følge heraf vilde de sidste,
ifald de ved deres iøjnefaldende Farver var stærkest udsatte, være
i Stand til at undfly deres Fjender, medens de paa samme Maade
farvede Hunner vilde blive udryddede; og saaledes vilde Hunnerne
faa mest Indflydelse paa Omdannelsen af Afkommets Farve.
Der er endnu noget andet at lægge Mærke til: stærke Farver er
indenfor Parringsvalget i Almindelighed ikke til nogen Nytte for
Hunnerne, saa dersom der hos Hunnerne var nogen Variering i
Farvens Styrke, og Varieringerne blev kønsbunden nedarvede, vilde
det komme an paa et rent Tilfælde, om Hunnerne fik deres straa-
lende Farver forstærkede; og dette vilde hele Ordenen igennem
føre til en Formindskelse af Antallet af de Arter, hvor Hunnerne
havde straalende Farver, men ikke af de Arter, hvis Hanner havde
det. Da paa den anden Side straalende Farver antages at være i høj
Grad nyttige for Hannerne i deres Elskovskampe, vil de mere
straalende Hanner (som vi skal se i Kapitlet om Fuglene), om end-
skønt de er udsat for temmelig stor Fare, alligevel gennemsnitlig
efterlade sig et større Afkom end de mindre stærkt farvede Hanner.
I dette Tilfælde vil, dersom Varieringerne nedarves kønsbundet til
Hankønnet, kun Hannerne faa mere straalende Farver; men der-
som Varieringerne ikke var kønsbundne i deres Nedarvning, saa
vilde Bevarelsen og Forstærkelsen af saadanne Varieringer være