Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

337 iagttagne af Hr. Wallace1) i den malayiske Region og af Hr. Trimen i Sydafrika. Da nogle Skribenter2) har haft megen Vanskelighed ved at for- staa, hvorledes de første Skridt hen imod Formumning kan være bleven bevirkede ved Kvalitetsvalg, saa turde det være rigtigst at bemærke, at der rimeligvis ikke er bleven gjort Forsøg med For- mer, der var af en vidt forskellig Farve. Men hos to Arter, der nogenlunde lignede hinanden, kunde den aller største Lighed, der- som den var heldig for den ene af Formerne, let være bleven vun- den paa den Maade; og dersom den efterlignede Form senere hen, lidt efter lidt, blev modificeret ved Parringsvalg eller paa anden Maade, saa vilde den efterlignende Form komme til at følge den samme Retning, og kunde derved blive modificeret, næsten saa meget det skulde være, saa den tilsidst kunde faa et Udseende eller en Farve, der var den ganske ulig, som de andre Medlemmer af den Gruppe, til hvilken den hørte, havde. Da yderst smaa Farve- varieringer i mange Tilfælde ikke vilde være tilstrækkelige til at gøre en Art saa lig en anden beskyttet Art, at den efterlignende derved vilde blive bevaret, saa maa man vel erindre, at mange Arter af Lepidopterer er tilbøjelige til betydelige og pludselige Farve- varieringer. Vi har i dette Kapitel givet nogle faa Eksempler, men i saa Henseende bør man læse Hr. Bates’ originale Afhandling om Formumninger, ligesom ogsaa Hr. Wallace’s. I de foregaaende Tilfælde lignede begge Køn af den efterlig- nende Art den efterlignede; men lejlighedsvis efterligner kun Hun- nen en straalende farvet og beskyttet Art, som lever i samme Di- strikt som den. Som en Følge deraf er Hunnen forskellig i Farve fra sin Han, og, hvad der er et sjældent og anomalt Tilfælde, den er den stærkest farvede af de to. I alle de faa Arter af Hvidsværmere ^„Transact. Linn. Soc.“, Vol. XXV, 1865, S. 1, endvidere „Transact. Ent. Soc.“, Vol. IV (3 Series), 1867, S. 301. s) Jævnfør en skarpsindig Afhandling i „The Month“ for 1869, betitlet: „Difficulties of the Theory of Natural Selection“. Forfatteren forud- sætter mærkeligt nok, at jeg anser de Farvevarieringer, ved hvilke visse Arter af forskellige Familier er kommen til at ligne hinanden, for frem- bragt ved Tilbageslag (Atavisme) til en fælles Stamform; men der er ikke mere Anledning til at regne disse Varieringer for frembragt ved Tilbageslag end enhver som helst almindelig Variering.