Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

338 er bleven holdt Ent. Soc.“, 1869, .Transact. og i: „Journal of var der er mere iøjnefaldende farvet end Hr. Wallace meddeler mig, nogle samme Egn. Hunnen af Diadema hos paa for- Til- 1867, S. 37; 88. Wallace i: „Proc. Ent. Soc.“ „ Wallace: „Notes on Eastern Butterflies“ S. 287. 2) Wallace i: „Westminster Review“ , Juli Travel and Nat. Hist.“ , Vol. I, 1868, S. 8) Se Bemærkninger hos d’Hrr. Bates og 19 Nov. 1866, S. XXXIX. hvor straalende Farver er Hannerne (Pieridæ), hos hvilke Hunnen Hannen, efterligner hun, som beskyttede Arter, der lever i anomala er smukt purpurbrun og straaler næsten paa hele Oversiden af et silkeagtigt blaat, og den efterligner nøje Euploea midamus, „en af Østens almindeligste Sommerfugle“, medens Hannen er bronce- farvet eller olivenbrun og kun har et svagt blaat Anstrøg paa Vin- gernes Yderende.1) Begge Kønnene hos denne Diadema og D. bolina har de samme Livsvaner, saa den Forskel, der er Kønnenes Farve, ikke kan forklares derved, at de er udsat for skellige Betingelser,2) selv om denne Forklaring var i andre fælde brugelig.3) Af de ovenfor nævnte Tilfælde, hvor Sommerfuglehunnerne mere straalende farvede end Hannerne, ser vi for det første, at er opstaaet Varieringer hos Hunkønnet i vild Tilstand, og at disse Varieringer er bleven nedarvede udelukkende, eller næsten udeluk- kende, til samme Køn; og for det andet ser vi, at denne Form for Arvelighed ikke er bleven bestemt af Kvalitetsvalget. Thi dersom vi antager, at Hunnerne, før de blev straalende farvede for at efterligne en eller anden beskyttet Art, hver enkelt Aarstid, var udsat for Fare i længere Tid end Hannerne, eller dersom vi antager, at de ikke kunde undslippe deres Fjender saa hurtigt, saa kan vi forstaa, hvor- for kun de oprindeligt ved Kvalitetsvalg og kønsbunden Arvelighed havde erhvervet de Beskyttelsesfarver, som de nu har. Men kun under Forudsætning af, at disse Varieringer udelukkende er bleven nedarvede til Afkommet af Hunkønnet, kan vi forstaa, hvorfor Han- nerne har holdt sig saa dunkelt farvede; thi det vilde ganske sikkert ikke paa nogen Maade have været skadeligt for hver enkelt Han, ved Arvelighed at have faaet Lod i Hunnens Beskyttelsesfarver, hvorved den jo havde faaet bedre Udsigt til at undgaa at blive øde- lagt. I en Gruppe som Sommerfuglenes, saa almindelige, kan det ikke antages, at