Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

341 Gemmested, der ikke -er til at skelne fra Mimosens Torne. Ledet af Betragtninger af denne Natur, ansaa Hr. Wallace det for sandsyn- ligt, at iøjnefaldende farvede Larver var beskyttede ved at have en modbydelig Smag; men da deres Hud er yderst fin og da deres Ind- volde straks vælder ud af Saaret, saa vilde et lille Nap af et Fugle- næb være lige saa skæbnesvangert for dem, som om de var bleven fortærede. Derfor vilde, som Hr. Wallace bemærker, „ubehagelig Smag alene ikke være nok til at beskytte en Larve, medmindre et eller andet udvortes Tegn gav det Dyr, der vilde ødelægge den, til- kende, at den smagte ubehageligt.“ Under disse Omstændigheder vilde det være i høj Grad fordelagtigt for en Larve straks og sikkert at blive kendt som uspiselig af alle Fugle og andre Dyr. Saaledes vilde de livligste Farver være nyttige og kunde være bleven er- hvervede ved Variering og derved, at de lettest kendelige Individer havde overlevet. Denne Hypotese synes ved første Øjekast meget dristig; men da den blev bragt frem for det entomologiske Selskab1), blev den understøttet af forskellige der fremkomne Meddelelser; og H. J. Jenner Weir, der holder en stor Mængde Fugle, har, som han med- deler mig, gjort talrige Forsøg, og finder, at den Regel er uden Undtagelse, at alle Larver, der færdes om Natten og lever skjult og har glat Hud, alle de, der er grønne og alle de, der ligner Kviste, fortæres med Graadighed af hans Fugle. De haarede og tornede Arter bliver altid vragede, og det samme blev fire iøjnefaldende far- vede Arter. Naar Fuglene vragede en Larve, saa viste de tydeligt, ved at ryste paa Hovedet og ved at rense deres Næb, at de ikke holdt af Smagen2). Hr. A. Butler gav nogle Salamandre og Frøer tre iøjnefaldende Larver af Sommerfugle og Sværmerlarver, men de vragede dem, om endskønt de var meget lystne efter andre Sorter. Saaledes bliver da Hr. Wallaces Antagelse sandsynlig, den nemlig, at visse Larver er bleven gjort iøjnefaldende til bedste for dem selv, saa de let kan kendes af deres Fjender, og det er her altsaa næsten 3) „Proc. Entomolog. Soc.“, 3 Dec. 1866, S. XLV, og 4 Marts 1867, S. LXXX. 2) Jævnfør Hr. Jenner Weir’s Afhandling om Insekter og insektædende Fugle i: „Transact. Ent. Soc.“, 1869, S. 21, og endvidere Hr. Butler’s Afhandling samme Steds S. 27.