Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Flodbredden i en udmattet og øjensynlig døende Tilstand“ ?) For- standeren for den kunstige Fiskeavl i Stormontfield besøgte, som Hr. Buist meddeler mig, i Juni 1868 den nordlige Del af Tyne og fandt omtrent tre hundrede døde Laks, der paa en enkelt Undtagelse nær alle var Hanner, og han var vis paa, at de havde mistet Livet ved at kæmpe med hinanden. Det mærkeligste ved Laksehannen er, at den i Parringstiden, foruden det, at den forandrer sin Farve lidt, „faar Underkæben for- længet, og en bruskagtig Krog gaar opad fra Spidsen af, og naar Kæ- berne er lukkede, ligger den i en dyb Hulning mellem Overkæbens Mellemkæbeben“* 2). (Figur 26 og 27.) Hos vor Laks varer denne Forandring i Bygning kun Parringstiden, men hos Salmo lycaodon fra Nordvestamerika er, som Hr. J. K. Lord3),tror, denne Forskel mellem Hannerne og Hunnerne permanent og bedst udpræget hos de ældre Hanner, som tidligere har været oppe ad Floderne. Hos disse gamle Hanner udvikles Kæberne til uhyre Kroge, og Tænder- ne bliver til frygtelige Vaaben og er ofte mere end en halv Tomme lange. Ifølge Hr. Lloyd4) tjener den midlertidige krogformede Dan- nelse til at styrke og beskytte Kæberne, naar den ene Han anfalder den anden med frygtelig Voldsomhed; men de stærkt udviklede Tænder hos den amerikanske Laksehan maa nærmest sammenlignes med nogle Pattedyrhanners Hugtænder, og deres Øjemed er snarere af en offensiv end af en defensiv Karakter. Laksen er ikke den eneste Fisk, hos hvilken der er Forskel paa de to Køns Tænder, dette er ogsaa Tilfældet hos mange Rokker. Hos Sømrokken (Raia clavata) har den voksne Han skarpe spidse Tænder, der vender bagud, medens Hunnens Tænder er brede og flade og nærmest har Udseende af et Flisegulv, saa at disse Tænder hos den samme Arts Køn frembyder større Forskelligheder fra hin- anden, end man ellers finder i forskellige Slægter af samme Familie. Hannens Tænder bliver først skarpe, naar den er bleven voksen, i ’) „The Field“, 29. Juni 1867. Angaaende Hr. Shaw’s Meddelelse se: „Edinburgh Review“, 1843. En anden erfaren Iagttager (Scrope: „Days of Salmon Fishing“, S. 60) bemærker, at Hannen, dersom den kunde, vilde, ligesom Hjorten, holde alle andre Hanner borte. 2) Yarrell: „History of British Fishes“, Vol. II, 1836, S. 10. s) „The Naturalist in Vancouver’s Island“, Vol. I, 1866, S. 54. 4) „Scandinavian Adventures“, Vol. I, 1854, S. 100, 104.