Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

2 nes Opholdssted volder, at der kun vides lidet om deres Bejlen og og ikke meget om deres Kampe. Hundestejle-Hannen (Gasterosteus lemrus) beskrives som „gal af Glæde“, naar Hunnen kommer frem af sit Smuthul og beser den Rede, han har lavet til hende. „Han farer omkring i alle mulige Retninger, hen til det Materiale, han har samlet til at lave Rede af, saa tilbage til Hunnen igen, og dersom hun ikke nærmer sig Reden, søger han at puffe hende fremad med Snu- den og giver sig saa til at trække hende hen til Reden ved hendes Hale eller Sidetorne“.1) Hannerne siges at være polygame2) de er overordentlig tapre og stridbare, medens „Hunnerne er aldeles fredsommelige“. Deres Kampe er undertiden fortvivlede, „thi disse iltre Stndsmænd holder hinanden fast i flere Sekunder og tumler rundt, den ene over den anden, indtil deres Kræfter synes aldeles udtømte“. Hos en anden Hundestejleart (G. trachurus) svømmer Hannerne, medens de kæmper, rundt om hinanden, bides og søger at gennembore hinanden med de rejste Sidetorne. Samme Forfatter tilføjer3): „Disse smaa Furiers Bid er meget alvorligt. De bruger og- saa deres Sidetorne med en saa skæbnesvanger Virkning, at jeg har set en ligefrem flænge sin Modstanders Bug op, saa Dyret sank til Bunds og døde“. Naar en Fisk er bleven overvunden, „mister den sin stolte Holdning; de muntre Farver visner bort, og den skjuler sin Skændsel blandt fredeligere Kammerater, men er en Tid stadig Genstand for Sejrherrens Forfølgelser“. Laksehannen er lige saa stridbar som den lille Hundestejle, og efter hvad jeg hører fra Dr. Günther, gælder det samme om Forelle- hannen. Hr. Shaw saa en heftig Kamp mellem to Laksehanner, som varede hele Dagen, og Hr. R. Buist, der har Overopsynet med Fiske- rierne, meddeler mig, at han ofte fra Broen ved Perth har lagt Mær- ke til Hanner, der drev deres Rivaler bort, medens Hunnerne var beskæftigede med Æglægningen. Hannerne „kæmper stadig med hinanden og river og slider stadig i hinanden paa Ynglepladserne, og mange gør hinanden saa megen Skade, at en Mangfoldighed mister Livet derved, og man kan se mange svømme om nær ved *) Jævnfør Hr. R. Warrington’s interessante Afhandlinger i: „Annals and Mag. of Nat. Hist.“, Oct. 1852 og Nov. 1855. 2) Noel Humphreys: „River Gardens“, 1857. 8) Loudon: „Mag. of Natural Hist.“, Vol. III, 1830, S. 331.