Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
og mere udviklede, maa Hjernens forskellige Dele blive forbunden
med højst indviklede Kommunikationskanaler og som en Følge heraf
vil hver enkelt Del maaske blive mindre vel skikket til paa en be-
stemt og ensformet, det vil sige: instinktmæssig Maade at slaa ud
i særegne Fornemmelser eller Tankeforbindelser.
Jeg har anset det for bedst at gøre denne Digression, fordi vi
let kan undervurdere de højere Dyrs og særlig Menneskets sjæle-
lige Evner, naar vi sammenligner saadanne af deres Handlinger,
som er grundede paa Erindring om forbigangne Begivenheder, For-
stand og Indbildningskraft, med nøjagtig ens Handlinger, der hos
de lavere Dyr udføres instinktmæssig. Idet jo i det sidste Tilfælde
Evnen til at udføre saadanne Handlinger er bleven vundet Trin for
Trin ved Sjæleorganernes Variabilitet og Kvalitetsvalget, uden no-
gen bevidst Forstand hos Dyret i hver enkelt af de paa hinanden
følgende Generationer. Utvivlsomt skyldes, som Hr. Wallace har
hævdet,1) meget af det Forstandsarbejde, der er udført af Menne-
sket Efterlignelse og ikke Forstand; men der er den store Eprskel
paa hans Handlinger og mange af dem, der udføres af de lavere
Dyr, at Mennesket ikke ved sit første Forsøg kan gøre f. Eks. en
Stenøkse eller en Kano ved Efterligning. Han maa lære at gøre sit
Arbejde ved Øvelse, medens en Bæver kan lave en Dæmning eller
Kanal og en Fugl sin Rede lige saa godt, eller næsten lige saa godt,
den første Gang den prøver derpaa, som naar den er gammel og
erfaren.
Men lad os vende tilbage til det, der egentlig her er vort Emne!
De lavere Dyr føler aabenbart ligesom Mennesket Fornøjelse,
Smerte, Lykke og Ulykke. Jeg ved ikke noget bedre Udtryk for
Lykke end unge Dyr, f. Eks. Hvalpe, Killinger, Lam o. s. v., der
leger med hinanden ligesom smaa Menneskebørn. Selv Insekter
leger med hinanden, efter hvad den udmærkede Iagttager P. Hu-
ber2) fortæller om, at han saa Myrer, der løb efter hinanden og
lod som om de bed hinanden, ganske som lige saa mange Hvalpe.
Den Kendsgerning, at de lavere Dyr har de samme Sindsbevæ-
gelser som vi, staar saa godt fast, at det ikke vil være nødvendigt
at trætte Læseren med mange Detaljer. Skræk virker paa den sam-
„Contributions to the Theory of Natural Selection“. 1870, S. 212.
2) „Recherches sur les Moeurs des Fourmis“. 1810, S. 173.