Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
me Maade paa dem som paa os, faar Musklerne til at skælve, Hjertet
til at banke, de kredsformede Lukkemuskler til at slappes og Haaret
til at rejse sig. Mistænksomhed, Frygtens Barn, er i høj Grad ka-
rakteristisk for de fleste vilde Dyr. Mod og Frygt er Egenskaber,
der i høj Grad varierer hos Individer af samme Art, hvad vi tyde-
ligt ser hos vore Hunde. Nogle Hunde og Heste har et tungt Sind
og bliver let gnavne, andre ser Verden i et bedre Lys; og disse
Egenskaber nedarves ganske vist. Enhver ved, hvor tilbøjelige Dyr
er til at blive aldeles rasende og hvor tydeligt de viser det. Mange
Anekdoter, og rimeligvis sandfærdige, er i Omløb om forskellige
Dyrs længe opsatte og snedige Hævn. Saa paalidelige Folk som
Rengger og Brehm1) siger, at de amerikanske og afrikanske Aber,
som de havde tæmmet, hævnede sig. Hundens Kærlighed til sin
Herre er bekendt nok. Man ved, at den selv i Dødssmerten har
logret for sin Herre og enhver har hørt Tale om den Hund, der
blev vivisekeret og som slikkede Vivisektorens Haand; har den
Mand ikke haft et Hjerte af Sten, maa han have følt Samvittigheds-
nag lige til sit Livs sidste Time. Whewell 2) bemærker: „Den som
læser de rørende Eksempler paa Moderkærlighed, der saa ofte for-
tælles om Kvinder af alle Nationer og om Hunnerne hos alle Dyr,
mon han kan tvivle om, at det er det samme, der ligger til Grund
begge Steder?“
Vi ser Moderkærligheden vise sig i de aller ubetydeligste Smaa-
ting. Saaledes iagttog Rengger en amerikansk Abe (en Cebus), der
omhyggelig jog Fluerne bort fra sit Barn; og Duvaucel saa en Hylo-
bates, der vadskede sine Ungers An'sigt i en Bæk. Hos Hunaberne
er Sorgen over Tabet af deres Unger saa stærk, at den altid dræbte
visse Arter, som Brehm havde fanget i Nordafrika. Forældreløse
Aber blev altid adopterede og omhyggeligt plejede af de andre
Aber, baade Hanner og Hunner. En Hun-Bavian havde et saa
rummeligt Hjerte, at den ikke blot adopterede unge Aber af andre
Arter, men endogsaa stjal Hvalpe og Killinger, som den stadig
slæbte omkring med sig. Hendes Kærlighed gik imidlertid ikke saa
) Alle de Eksempler, der anføres i det følgende paa disse to Naturforske-
res Autoritet er taget fra: Rengger, „Naturges. der Säugethiere von
Paraguay“, 1830, S. 41—57, og fra: Brehm, „Thierleben“, B. I S
10—87.
2) „Bridgewater Treatise“, S. 263.