TRETTENDE KAPITEL
Fuglenes sekundære Kønskarakterer.
Kønsforskelligheder — Kamplove — Særegne Vaaben — Stemme-
redskaber — Instrumentalmusik — Elskovskaprioler og Danse — Prydelser,
permanente og midlertidige — Dobbelt og enkelt aarligt Fjerskifte — Han-
nerne stiller deres Prydelser til Skue.
Sekundære Kønskarakterer er mere forskelligartede og iøjne-
faldende hos Fuglene end hos nogen anden Dyreklasse, skønt der
maaske her ikke forefalder vigtigere Bygningsforandringer. Jeg vil
derfor behandle Spørgsmaalet temmelig udførligt. Fuglehannerne
har undertiden, skønt sjældent, særegne Vaaben, hvormed de be-
kæmper hinanden. De bedaarer Hunnerne ved vokal og instrumen-
tal Musik af den mest forskellige Slags. De er prydede med alle
Slags Kamme, Hudlapper, Hududvækster, Horn, luftfyldte Sække,
Toppe, nøgne Penneposer, Fjer og forlængede Fjer, der er smag-
fuldt ordnede paa forskellige Dele af Legemet. Næbbet, den nøgne
Hud paa Hovedet og Fjerene er ofte pragtfuldt farvede. Hannerne
bejler undertiden ved at danse eller ved fantastiske Kaprioler, som
de enten udfører paa Jorden eller i Luften. I det mindste i et Til-
fælde udsender Hannen en moskusagtig Lugt, som vi kan antage
tjener til at bedaare eller opflamme Hunnen, thi den udmærkede
Iagttager Hr. Ramsay1) siger om den australske Moskusand (Biziura
lobata), at „den Lugt, som Hannen i Sommermaanederne udsender,
er indskrænket til dette Køn, og hos nogle Individer holder den sig
hele Aaret igennem; jeg har aldrig, selv i Parringstiden, skudt en
Hun, som havde den mindste Lugt af Moskus“. Saa kraftig er
„Ibis“, Vol. III (ny Række), 1867, S. 414.