Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

O Gould: „Handbook to the Birds of Australia“ , 1865, Vol. II, S. 383. denne Lugt i Parringstiden, at man mærker den, længe før man kan se Fuglen1). I det hele taget synes Fuglene at være de mest æstetiske af alle Dyr, Mennesket naturligvis undtaget, og hvad det skønne angaar, synes de næsten at have den samme Smag som vi. Dette kan man se af vor Glæde over Fuglenes Sang og derved, at vore Kvinder, baade de civiliserede og de vilde, pryder deres Hoved med laante Fjer og bruger Ædelstene, der næppe er mere straa- lende i Farve end visse Fugles nøgne Hud og Hudlapper. Før vi giver os til at omtale de Karakterer, som her nærmest vedkommer os, skal jeg blot hentyde til de Forskelligheder mellem Kønnene, som aabenbart staar i Forbindelse med deres forskellige Levevaner; thi saadanne Tilfælde er, skønt almindelige i de lavere, dog sjældne i de højere Klasser. To Kolibrier, hørende til Slægten Eustephanus, som lever paa Øen Juan Fernandez, blev længe anset for specifik forskellige, men vides nu, som Hr. Gould meddeler mig, at være forskellige Køn af samme Art, og de afviger lidt fra hinanden i Næbbets Form. Hos en anden Kolibrislægt (Grypus) er Hannens Næb savtakket i Randen og kroget i Spidsen, hvorved det afviger meget fra Hunnens. Hos den mærkelige Neomorpha paa Ny-Zee- land er der en endnu større Forskel paa Næbbets Form, og det er blevet Hr. Gould meddelt, at Hannen med dens „lige og stærke Næb“ river Barken af Træerne, for at Hunnen kan faa fat paa de saaledes blottede Larver med sit svagere og mere krumme Næb. Noget lignende kan iagttages hos vor Stillids (Carduelis elegans); thi Hr. J. Jenner Weir har forsikret mig, at Fuglefængerne kan kende Hannerne paa deres lidt længere Næb. Hannernes Flokke kan, som' en gammel og paalidelig Fuglefænger forsikrede mig, hyppig fortære Frøet af Kartebollen (Dipsacus), som de kan naa med deres forlængede Næb, medens Hunnerne i Almindelighed nærer sig af Frøene af Brunrod (Scrophularia). Med en ringe Forskel af denne Natur som Begyndelse kan vi se, hvorledes Næbbene hos de to Køn kan komme til at blive meget forskellige ved Kvalitets- valgets Indvirkning. Men i alle disse Tilfælde, og særlig for de stridbare Kolibriers Vedkommende, er det muligt, at Forskellighe- derne ved Næbbet først kan være bleven erhvervede af Hannerne ved deres Kampe og senere hen have ført til lidt forandrede Livs- vaner.