Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
O Gould: „Handbook to the Birds of Australia“ , 1865, Vol. II, S. 383.
denne Lugt i Parringstiden, at man mærker den, længe før man kan se
Fuglen1). I det hele taget synes Fuglene at være de mest æstetiske
af alle Dyr, Mennesket naturligvis undtaget, og hvad det skønne
angaar, synes de næsten at have den samme Smag som vi. Dette
kan man se af vor Glæde over Fuglenes Sang og derved, at vore
Kvinder, baade de civiliserede og de vilde, pryder deres Hoved
med laante Fjer og bruger Ædelstene, der næppe er mere straa-
lende i Farve end visse Fugles nøgne Hud og Hudlapper.
Før vi giver os til at omtale de Karakterer, som her nærmest
vedkommer os, skal jeg blot hentyde til de Forskelligheder mellem
Kønnene, som aabenbart staar i Forbindelse med deres forskellige
Levevaner; thi saadanne Tilfælde er, skønt almindelige i de lavere,
dog sjældne i de højere Klasser. To Kolibrier, hørende til Slægten
Eustephanus, som lever paa Øen Juan Fernandez, blev længe anset
for specifik forskellige, men vides nu, som Hr. Gould meddeler mig,
at være forskellige Køn af samme Art, og de afviger lidt fra hinanden
i Næbbets Form. Hos en anden Kolibrislægt (Grypus) er Hannens
Næb savtakket i Randen og kroget i Spidsen, hvorved det afviger
meget fra Hunnens. Hos den mærkelige Neomorpha paa Ny-Zee-
land er der en endnu større Forskel paa Næbbets Form, og det er
blevet Hr. Gould meddelt, at Hannen med dens „lige og stærke
Næb“ river Barken af Træerne, for at Hunnen kan faa fat paa de
saaledes blottede Larver med sit svagere og mere krumme Næb.
Noget lignende kan iagttages hos vor Stillids (Carduelis elegans);
thi Hr. J. Jenner Weir har forsikret mig, at Fuglefængerne kan
kende Hannerne paa deres lidt længere Næb. Hannernes Flokke
kan, som' en gammel og paalidelig Fuglefænger forsikrede mig,
hyppig fortære Frøet af Kartebollen (Dipsacus), som de kan naa
med deres forlængede Næb, medens Hunnerne i Almindelighed
nærer sig af Frøene af Brunrod (Scrophularia). Med en ringe Forskel
af denne Natur som Begyndelse kan vi se, hvorledes Næbbene hos
de to Køn kan komme til at blive meget forskellige ved Kvalitets-
valgets Indvirkning. Men i alle disse Tilfælde, og særlig for de
stridbare Kolibriers Vedkommende, er det muligt, at Forskellighe-
derne ved Næbbet først kan være bleven erhvervede af Hannerne
ved deres Kampe og senere hen have ført til lidt forandrede Livs-
vaner.