Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

33 Kamplove. — Næsten alle Fugle er yderst stridbare og bruger deres Næb, Vinger og Ben i Kamp med hinanden. Vi ser det hvert Foraar med vore Graaspurve og Rødkælke. De mindste af alle Fugle, nemlig Kolibrierne, er nogle af de mest stridbare. Hr. Gosse1) beskriver en Kamp, i hvilken et Par Kolibrier tog fat i hinandens Næb og hvirvlede rundt i en Evighed, til de var lige ved at falde ned paa Jorden; og Hr. Montes de Oca siger, hvor han omtaler en anden Slægt, at to Hanner sjældent mødes uden et voldsomt Sam- menstød oppe i Luften. Naar de holdes i Bure, „er Kampen i Al- mindelighed endt med, at den ene af dem har faaet sin Tunge klø- vet, og saa maa den nødvendigvis dø, da den ikke kan tage Næring til sig“ .2) Hvad Vadefuglene angaar, saa kæmper Hannerne af den almindelige Rørhøne (Gallinula chloropus), „naar den skal parres, voldsomt for Hunnerne, og de staar næsten lige op og ned i Vandet og slaar med deres Fødder.“ Man har set to kæmpe sammen en halv Time, indtil den ene fik fat paa den andens Hoved og vilde have dræbt den, hvis ikke Iagttageren var skredet ind, og Hunnen saa hele Tiden til som en rolig Tilskuer.3) Hr. Blyth meddeler mig, at Hannerne hos en beslægtet Fugl (Gallicrex cristatus) er en Tredje- del større end Hunnerne og er saa stridbare under Parringstiden, at de indfødte i Øst-Bengalen holder dem fangne og bruger dem til Hanekampe. Der holdes i Indien forskellige andre Fugle fangne i samme Hensigt, f. Eks. Bulbullerne (Pycnonotus hæmorrhous), som „kæmper med stort Mod" 4). Den polygame Brushane (Machetes pugnax, Fig. 37) er be- kendt for sin overordentlig store Stridbarhed, og om Foraaret sam- les Hannerne, der er betydelig større end Hunnerne, den ene Dag efter den anden paa et bestemt Sted, som Hunnerne har valgt til at lægge deres Æg paa. Fuglefængerne kender disse Pletter derpaa, at Grønsværet er noget slidt ved Fuglenes Trampen omkring. Paa de nævnte Steder kæmper de omtrent som Kamphaner, idet de tager fat i hinanden med deres Næb og slaar med Vingerne. Den store Fjerkrave rundt omkring Halsen er da udspilet, og ifølge Oberst Montagu „fejer den hen over Jorden for som et Skjold at forsvare 3 Citeret af Hr. Gould i: „Introduction to the Trochilidæ“ , 1861, S. 29. 2) Gould, ibid. S. 52. 8) W. Thompson: „Nat. Hist, of Ireland: Birds“, Vol. II. 1850, S. 327. 4) Jerdon : „Birds of India“ , 1863, Vol. II, S. 96.