Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

39 men ifølge Livingstone bruges de navnlig til Forsvar for Ungerne. Palamedeaen (Figur 38) er bevæbnet med et Par Sporer paa hver Vinge, og det er saa frygtelige Vaaben, at et enkelt Slag har drevet en Hund hylende bort. Men det synes ikke, som om Sporerne i dette Tilfælde, lige saa lidt som hos de sporevingede Vagtelkonger, er større hos Hannen end hos Hunnen1). Hos visse Viber maa deri- mod Vingesporerne betragtes som Kønskarakterer. Saaledes bliver hos Hannen af vor almindelige Vibe (Vanellus cristatus) Knoppen paa Vingeranden mere fremstaaende i Parringstiden, og man ved, at Hannerne kæmper med hinanden. Hos nogle Arter af Lobivanel- lus udvikles i Parringstiden en lignende Vorte „til en kort Horn- spore“ . Hos den australske Lobivanellus lobatus har begge Køn Sporer, men de er meget større hos Hannerne end hos Hunnerne. Hos en beslægtet Fugleart, Holopterus armatus, tager Sporen ikke til i Størrelse i Parringstiden, men man har i Ægypten set disse Fugle kæmpe sammen paa samme Maade som vore Viber, ved pludseligt at vende sig i Luften og slaa ud til Siden efter hinanden, under- tiden med et skæbnesvangert Resultat. Paa denne Maade driver de ogsaa deres andre Fjender bort2). Kærlighedens Tid er ogsaa Kampens; men nogle Fuglearters Hanner, f. Eks. Kamphanen og Brushanen, ja endogsaa den vilde Kalkuns og Hjerpens3) unge Hanner, er færdige til at kæmpe, saa- snart de ser hinanden. Hunnens Tilstedeværelse er teterrima belli causa. De bengalske Smaadrenge faar de prægtige smaa Hanner af Estrelda amandava til at kæmpe sammen ved at stille tre smaa Bure i en Række med en Hun i Midten. Efter kort Tids Forløb lukkes de to Hanner ud, og øjeblikkelig opstaar der en voldsom Kamp4). Naar mange Hanner samles paa det samme bestemte Sted og kæm- Om den ægyptiske Gaas se Macgillivray: „British Birds“, Vol. IV, S. 639. Om Plectropterus se: „Livingstones Travels“, S. 254. Om Pala- medea se Brehm: „Thierleben“, B. IV, S. 740. Jævnfør ogsaa om denne Fugl Azara: „Voyages dans l’Amérique mérid.“, Tom. IV, 1809, S. 179, 253. 2) Se om vor Vibe, Hr. R. Carr i: „Land and Water“ , 8. Aug. 1868, S. 46. Angaaende Lobivanellus se Jerdon: „Birds of India“, Vol. III, S. 647, og Gould: „Handbook of Birds of Australia“ , Vol. II, S. 220. Om Holop- terus se Hr. Allen i: „Ibis“, Vol. V, 1863, S. 156. 8) Audubon: „Ornith. Biography“, Vol. II, S. 492, Vol. I, S. 4—13. 4) Hr. Blyth: „Land and Water“, 1867, S. 212.