Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

40 per med hinanden, saaledes som Hjerpen og flere andre Fugle, saa ledsages de i Almindelighed af Hunnerne1), som senere hen parres med Sejrherrerne. Men i nogle Tilfælde gaar Parringen forud for Kampen, i Stedet for at komme efter den. Saaledes bejler, ifølge Audubon2), en Del Hanner af den virginske Natravn (Caprimulgus Virginianus) „paa en højst underholdende Maade til Hunnen, og ikke saa snart har denne gjort sit Valg, førend den lykkelige Elsker giver sig til at jage efter de andre Hanner og driver dem bort fra sine Enemærker“. I Almindelighed forsøger Hannerne af alle Kræfter paa at drive deres Rivaler bort eller at dræbe dem, før de parres. Det synes dog ikke at være en ufravigelig Regel, at Hunnerne altid foretrækker de sejrrige Hanner. Hr. W. Kowalevsky har i Virkelig- heden forsikret mig, at Tjurhunnen undertiden stjæler sig bort med en ung Han, som ikke har vovet sig til at kæmpe med de gamle Hanner; det samme indtræffer ogsaa lejlighedsvis med de skotske Kronhjortes Hinder. Naar to Hanner kæmper i en enkelt Huns Nær- værelse, faar Sejrherren uden Tvivl i Almindelighed sin Vilje; men nogle af disse Kampe foraarsages derved, at vandrende Hanner forsøger paa at forstyrre et allerede maget Pars huslige Lykke3 * * * * 8). Selv hos de mest stridbare Arter er det sandsynligt, at Parringen ikke udelukkende er afhængig af Hannens Styrke og Mod; thi saa- danne Hanner er i Almindelighed prydede med forskellige Smyk- ker, som ofte bliver mere straalende i Parringstiden og som listelig stilles til Skue for Hunnerne. Hannerne bestræber sig ogsaa for at bedaare eller opflamme deres Mager ved Elskovstoner, Sange og Kaprioler, og Frieriet er i mange Tilfælde en temmelig langvarig Affære. Det er derfor ikke sandsynligt, at Hunnerne er ligegyldige for det andet Køns Yndigheder, eller at de altid er nødt til at hen- give sig til de sejrende Hanner. Det er mere sandsynligt, at Hun- 3 Richardson om Tetrao umbellus i: „Fauna Bor. Amer.: Birds“, 1831, S. 343. L. Lloyd: „Game Birds of Sweden“, 1867, S. 22, 79 om Tjuren og Urhanen. Brehm forsikrer imidlertid („Thierleben“ osv., B. IV, S. 352), at i Tyskland er Hunnerne ikke tilstede ved Urhanens Legepladser, men dette er en Undtagelse fra den almindelige Regel, og det kan være, at de ligger i Skjul i Buskene i Nærheden, hvad der gælder om Skandi- naviens Urhøns og om andre Arter i N. Amerika. 2) „Ornithological Biography“, Vol. II, S. 275. 8) Brehm: „Thierleben“ osv., B. IV, 1867, S. 990. Audubon: „Ornith. Biography“, Vol. II, S. 492.