Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
nerne opflammes enten før eller efter Kampen af visse Hanner og
saaledes ubevidst foretrækker dem. Med Hensyn til Tetrao umbellus
gaar en god Iagttager1) saa vidt, at han tror, at Hannernes Kampe
„blot er en Skinfægtning, der kæmpes, for at de kan vise sig i det
heldigste Lys for de beundrende Hunner, som sidder rundt om-
kring, thi det er aldrig lykkedes mig at finde en lemlæstet Han og
sjældent mere end en knækket Fjer“. Jeg skal vende tilbage til dette
Emne, men jeg skal her tilføje, at hos Tetrao cupido fra de forenede
Stater samler der sig omtrent en Snes Hanner paa en bestemt Plet,
og de spanker omkring og faar hele Luften til at genlyde af deres
overordentligt larmende Lyde. Saasnart som en Hun har svaret, be-
gynder Hannerne en rasende Kamp, og de svagere fortrækker, men
saa søger, ifølge Audubon, baade Sejrherrerne og de overvundne
efter Hunnen, saa enten maa Hunnen saaledes vælge, eller ogsaa
maa Kampen fornyes. Hos en af de forenede Staters Stærfugle
(Sturnella ludoviciana) indlader Hannerne sig ogsaa paa voldsomme
Kampe, „men ved Synet af en Hun flyver de andre efter hende,
som om de var gale“ .2)
Vokal- og Instrumental-Musik. — Hos Fuglene tjener Stemmen
som Udtryk for forskellige Sindsbevægelser, som Kummer, Frygt,
Vrede, Stolthed, eller blot Lykke. Undertiden bruges Stemmen
aabenbart for at forfærde. Dette gælder saaledes om nogle Fugle-
ungers hvæsende Lyd. Audubon3) fortæller, at en Nathejre (Ardea
nycticorax, Linné), som han havde tæmmet, plejede at skjule sig,
naar der kom en Kat i Nærheden, og saa „pludselig at fare op og saa
udstøde det mest forfærdelige Skrig, aabenbart glædende sig over
Kattens Forfærdelse og Flugt“. Den almindelige Gaardhane klukker
til Hønen, og Hønen til sine Kyllinger, naar der er bleven fundet
en god Bid. Naar Hønen har lagt et Æg, „gentager hun den samme
Tone meget ofte og slutter med en, der er seks Toner højere, og
holder denne længe“4), og udtrykker paa den Maade sin Glæde.
Nogle selskabelige Fugle kalder aabenbart hinanden til Hjælp, og
3 „Land and Water“, 25. Juli 1868, S. 14.
* 2) Audubon: „Ornithological Biography“ ; om Tetrao cupido, Vol. II, S.
492; om Sturnus, Vol. II, S. 219.
8) „Ornithological Biography“, Vol. V, S. 601.
4) Hr. Daines Barrington i: „Philosoph. Transact.“, 1773, S. 252.
Darwin : Menneskets Afstamning II
4