Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

45 almindelige Sangere hører til Siddefuglenes Orden, og deres Stem- meredskaber er meget mere sammensatte end de fleste andre Fug- les ; dog er det en mærkelig Kendsgerning, at nogle af Siddefuglene, saasom Ravne, Krager og Skader, har Apparate!1), skønt de aldrig synger og i vild Tilstand ikke modulerer deres Stemmer i nogen synderlig Grad. Hunter forsikrer2), at hos de virkelige Sangere er Svælgets Muskler stærkere hos Hannen end hos Hunnen; men, bortset fra denne lille Forskel, er der ikke nogen Forskel paa de to Køns Stemmeredskaber, om endskønt de fleste Arters Hanner synger meget bedre og mere vedholdende end Hunnerne. Det er mærkeligt, at egentlig kun smaa Fugle synger; dog maa den avstralske Slægt Menura undtages; thi Menura Alberti, der om- trent har samme Størrelse som en halvvoksen Kalkun, efterligner ikke blot andre Fugle, men „dens egen Sang er i høj Grad skøn og forskelligartet“. Hannerne samles i Flokke og danner „corroborying places“, hvor de synger, løftende og bredende deres Halefjer lige- som Paafugle og sænkende deres Vinger3). Det er ogsaa mærkeligt, at de Fugle, som synger sjældent, er smykkede med straalende Far- ver eller andre Prydelser .Af vore britiske Fugle har de bedste Sangere, Dompappen og Stillidsen undtagne, simple Farver. Is- fuglen, Biæderen, Mandelkragen, Hærfuglen, Spætterne osv. frem- bringer stygge Skrig, og Tropelandenes straalende Fugle er næppe nogensinde Sangere4). Straalende Farve og Sangevne synes derfor at træde i Stedet for hinanden. Vi kan indse, at dersom Fjerbeklæd- ningen ikke varierede i Pragt, eller dersom pragtfulde Farver var farlige for Arten, saa maatte der anvendes andre Midler til at be- daare Hunnerne med, og det, at Stemmen blev gjort melodiøs, vilde være et saadant Middel. Hos nogle Fugle er der stor Forskel paa de to Køns Stemme- redskaber. Hos Tetrao cupido (Figur 39) har Hannen to nøgne orangefarvede Sække, en paa hver Side af Halsen, og disse bliver stærkt oppustede, naar Hannen i Parringstiden frembringer en un- *) Bishop i: Todd’s „Cyclop, of Anat, and Phys.“ , Vol. IV, 1496. 2) Se: Barrington i „Philosoph. Transact.“, 1773, S. 262. 8) Gould: „Handbook to the Birds of Australia“, Vol. I, 1865, S. 308 310. Jævnfør ogsaa Hr. T. W. Wood i: „The Student“, April 1870, S. 125. 4) Se i saa Henseende Bemærkninger i Gould’s „Introduction to the Tro- chilidæ“, 1861, S. 22.