Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

73 Guldfasanen (Thaumalea picta) udspiler under sin Bejlen ikke blot sin pragtfulde Krave og rejser den, men den stiller sig ogsaa, som jeg selv har set, paa skraa overfor Hunnen, paa hvilken Side den saa end staar, aabenbart for at han kan stille en saa stor Flade til Skue for hende som muligt1). Hr. Bartlett har iagttaget en Poly- plectronhan (Figur 51) ifærd med at bejle, og han har vist mig et Eksemplar, der var udstoppet i den Stilling, det da indtog. Denne Fugls Hale og Vingefjer er prydede med skønne Øjne, af samme Art som de, der er paa Paafuglens Hale. Naar nu Paafuglen skal vise sig, saa breder den sin Hale og rejser den paa tværs af sit Le- geme, thi den staar Ansigt til Ansigt med Hunnen og skal paa sam- me Tid fremvise den rige blaa Farve, den har paa Strube og Bryst. Men Polyplectrons Bryst har en dunkel Farve, og Øjnene findes ikke paa Halcfjerene alene. Som en Følge heraf stiller Polyplectron sig ikke Ansigt til Ansigt med Hunnen; men den løfter og spreder sine Halefjer lidt skraat, idet den sænker den udspilede Vinge, der ven- der mod Hunnen, og løfter den, der vender fra den. I denne Stilling er alle Legemets Øjne udstillede i en stor spættet Flade for den be- undrende Huns Blik. Hvorhen hun saa flytter sig, bliver de udspi- lede Vinger og den skraat holdte Hale vendt hen imod hende. Tra- gopanfasanens Han bærer sig næsten ad paa samme Maade; thi den løfter Fjerene, skønt ikke Vingen selv, paa den Side, som vender fra Hunnen, og som ellers vilde blive skjulte, saaledes at næsten alle de smukt spættede Fjer er stillede til Skue paa samme Tid. Argusfasanens Maade at forholde sig paa er endnu mere slaa- ende. De uhyre stærkt udviklede Vingefjer af anden Orden, som kun findes hos Hannen, er prydede med en Række af fra tyve indtil tre og tyve Øjne, hver over en Tomme i Tværmaal. Fjerene er ogsaa elegant tegnede med skraa mørke Striber og Rækker af Pletter, noget, der har Lighed med en Sammenblanding af Tigerens og Leo- pardens Tegning, Øjnene er saa smukt skatterede, at de, som Her- lace, ibid., Vol. XX, 1857, S. 412, og „The Malay Archipelago“ , Vol. II, 1869, S. 252. Ligeledes Dr. Bennet, citeret i: Brehm: „Thierleben“, B. Ill, S. 326. Hr. T. W. Wood har („The Student“, April 1870, S. 115) givet en fyl- dig Beretning om denne Maade at vise sin Pynt paa (hvilken han kalder den laterale eller ensidige) for Guldfasanens og den japanesiske Fasans (Ph. versicolor) Vedkommende. Darwin: Menneskets Afstamning II 6