Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
Skønhed til Skue. Naar den gør det, blive begge Vingers lange Fjer
af anden Orden strakt og udbredt lodret, og disse i Forbindelse med
de uhyre stærkt forlængede Halefjer danner en stor halvkredsformet
opadstaaende Vifte. Disse Fjer er bleven vist forskellige Kunstnere,
og de har alle udtalt deres Beundring over den fuldkomne Skatte-
ring. Man maa vel spørge, om saadannc kunstforstandigt skatterede
Ornamenter kan være bleven dannede ved Parringsvalgets Hjælp?
Men det vil være bekvemt at opsætte at svare paa dette Spørgsmaal
saa længe, til vi i næste Kapitel kommer til at tale om Gradations-
princippet.
Svingfjerene af første Orden, som hos de fleste Hønsefugle har
en ensformig Farve, cr hos Argusfasanen ikke mindre vidunderlige
end Svingfjerene af anden Orden. De har en blid brun Farve med
talrige sorte Pletter, af hvilke hver enkelt bestaar af to eller tre
sorte Prikker med et mørkt Bælte omkring. Men Hovedprydelsen er
en Plet, der er parallel med den mørkeblaa Pennepose, og hvis Om-
rids danner en fuldstændig anden Fjer, der ligger indenfor den vir-
kelige. Dette inderste Parti har en lys kastaniebrun Farve og er tæt
oversaaet med smaa hvide Prikker. Jeg har vist forskellige Personer
denne Fjer, og mange har beundret den, ja endogsaa mere end de
Fjer med Kuglen og Fordybningen, og de har sagt, at den mere saa
ud, som om den var frembragt ved Kunst, end som et af Naturens
Arbejder. Nu er disse Fjer under alle almindelige Omstændigheder
aldeles skjult, men bliver stillede fuldstændig til Skue, saasnart de
lange Fjer af anden Orden rejses; dog er det paa en vidt forskellig
Maade, thi de spredes ligesom to smaa Vifter eller Skjolde, hver paa
sin Side af Brystet nær ved Jorden.
Argusfasanens Han er i høj Grad interessant, fordi den afgiver et
godt Eksempel paa, at den mest raffinerede Skønhed kan tjene til at
bedaare Hunnen og ikke til noget som helst andet. Vi maa antage, at
dette er Tilfældet, da Svingfjerene af første Orden aldrig stilles til
Skue, og de Kugler i Fordybninger fremstillende Ornamenter ikke
bliver udstillede i hele deres Fuldkommenhed, undtagen naar Han-
nen indtager sin Bejlerstilling. Argusfasanen har ikke straalende
Farver, saa dens heldige Bejlen synes at have beroet paa dens Fjers
betydelige Størrelse og derpaa, at de er saa omhyggeligt tegnede
med de mest elegante Mønstre. Mange vil paastaa, at det er yderst
utroligt, at en Fuglehun skulde kunne skatte smuk Skattering og ud-
6*