Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
75 Skønhed til Skue. Naar den gør det, blive begge Vingers lange Fjer af anden Orden strakt og udbredt lodret, og disse i Forbindelse med de uhyre stærkt forlængede Halefjer danner en stor halvkredsformet opadstaaende Vifte. Disse Fjer er bleven vist forskellige Kunstnere, og de har alle udtalt deres Beundring over den fuldkomne Skatte- ring. Man maa vel spørge, om saadannc kunstforstandigt skatterede Ornamenter kan være bleven dannede ved Parringsvalgets Hjælp? Men det vil være bekvemt at opsætte at svare paa dette Spørgsmaal saa længe, til vi i næste Kapitel kommer til at tale om Gradations- princippet. Svingfjerene af første Orden, som hos de fleste Hønsefugle har en ensformig Farve, cr hos Argusfasanen ikke mindre vidunderlige end Svingfjerene af anden Orden. De har en blid brun Farve med talrige sorte Pletter, af hvilke hver enkelt bestaar af to eller tre sorte Prikker med et mørkt Bælte omkring. Men Hovedprydelsen er en Plet, der er parallel med den mørkeblaa Pennepose, og hvis Om- rids danner en fuldstændig anden Fjer, der ligger indenfor den vir- kelige. Dette inderste Parti har en lys kastaniebrun Farve og er tæt oversaaet med smaa hvide Prikker. Jeg har vist forskellige Personer denne Fjer, og mange har beundret den, ja endogsaa mere end de Fjer med Kuglen og Fordybningen, og de har sagt, at den mere saa ud, som om den var frembragt ved Kunst, end som et af Naturens Arbejder. Nu er disse Fjer under alle almindelige Omstændigheder aldeles skjult, men bliver stillede fuldstændig til Skue, saasnart de lange Fjer af anden Orden rejses; dog er det paa en vidt forskellig Maade, thi de spredes ligesom to smaa Vifter eller Skjolde, hver paa sin Side af Brystet nær ved Jorden. Argusfasanens Han er i høj Grad interessant, fordi den afgiver et godt Eksempel paa, at den mest raffinerede Skønhed kan tjene til at bedaare Hunnen og ikke til noget som helst andet. Vi maa antage, at dette er Tilfældet, da Svingfjerene af første Orden aldrig stilles til Skue, og de Kugler i Fordybninger fremstillende Ornamenter ikke bliver udstillede i hele deres Fuldkommenhed, undtagen naar Han- nen indtager sin Bejlerstilling. Argusfasanen har ikke straalende Farver, saa dens heldige Bejlen synes at have beroet paa dens Fjers betydelige Størrelse og derpaa, at de er saa omhyggeligt tegnede med de mest elegante Mønstre. Mange vil paastaa, at det er yderst utroligt, at en Fuglehun skulde kunne skatte smuk Skattering og ud- 6*