Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
og saa vendt tilbage efter den døde, som i Eksemplet med de to Vild-
ænder.
Muldriverne i Syd-Amerika siger: „Jeg vil ikke give Dem det
Muldyr, som er jævnest i Travet, men la mas racional — den for-
standigste“ og Humboldt1) tilføjer: „Dette Almueudtryk, som en
lang Erfaring har dannet, bekæmper Teorien om besjælede Maski-
ner bedre end maaske alle den spekulative Filosofis Argumenter.“
Det er, tror jeg, nu bleven vist, at Mennesket og de højere Dyr,
særlig Primaterne, har nogle faa Instinkter fælles. Alle har de de
samme Sanser, Indtryk og Fornemmelser — ensartede Lidenskaber,
Tilbøjeligheder og Sindsbevægelser, og det selv de mere sammen-
satte ; de bliver forbavsede, og de er nysgerrige. De har de samme
Evner hvad angaar Efterlignelse, Opmærksomhed, Hukommelse,
Fantasi og Forstand, skønt i meget forskellig Grad. Ikke desto
mindre har mange Forfattere hævdet, at Menneskets sjælelige Evner
adskilles ved et uoverkommeligt svælgende Dyb fra alle de lavere
Dyr. Jeg har tidligere samlet omtrent en Snes saadanne Aforismer^
men det er ikke Ulejligheden værd at meddele dem, da de er saa
mange og saa forskellige, at det bliver vanskeligt, om ikke umuligt.
Det er bleven forsikret, at Mennesket alene er i Stand til Fremskridt,
at dette alene bruger Værktøj og Ild, tager andre Dyr i sin Tjeneste,
tager Ejendomme i Besiddelse og betjener sig af et Sprog; at intet
andet Dyr er selvbevidst, forstaar sig selv, har Evne til at abstrahere
eller har almene Ideer; at Mennesket alene har Skønhedssans, har
Luner, er taknemmelig, har Følelse for det mystiske o. s. v., tror
paa Gud eller er begavet med en Samvittighed. Jeg vil forsøge at
fremsætte nogle faa Bemærkninger om de vigtigste og mest interes-
sante af disse Punkter.
Ærkebiskop Sumner hævdede tidligere2), at Mennesket alene
er i Stand til at gøre Fremskridt. Hvad Dyrene angaar og nu og da
først Individerne, saa ved enhver, som har nogen Erfaring i at sætte
Snarer, at unge Dyr meget lettere kan fanges end gamle, og at det
er meget lettere for en Fjende at nærme sig dem. Angaaende de
gamle Dyr saa er det umuligt at fange mange af dem paa det samme
*) „Personal Narrative“ , Vol. Ill, S. 106.
2) Citeret af C. Lyell i: „Antiquity of Man“, S. 497.