Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

112 Javapaafuglen. P. Hardwickii har en ejendommelig Hovedtop, om- trent som den, der findes hos den ovenfor nævnte Paafugl. Øjnene paa de forskellige Polyplectronarters Hale og Vinger er enten kreds- formede eller ovale og bestaar af en smuk, metalglinsende, grønblaa eller grønlig purpurfarvet Rundkreds med en sort Rand. Denne Rand gaar hos P. chinquis over til brunt og har igen en flødefarvet Bræmme om sig, saa at Øjet her er omgivet af forskellige, skønt ikke glimrende skatterede, koncentriske Bælter. Haledækfjerenes usæd- vanlige Længde er en anden højst mærkværdig Karakter hos Poly- plectron; thi hos nogle af Arterne er de halv saa lange, og hos andre to Tredjedel saa lange, som de rigtige Halefjer. Haledækfjerene har Øjne ligesom hos Paafuglen. Saaledes er det aabenbart, at de for- skellige Arter af Polyplectron, trinvis nærmer sig til Paafuglen ved deres Halefjers Længde, deres Øjnes Bælter og nogle andre Ka- rakterer. Tiltrods for dette fik den første Polyplectronart, jeg kom til at undersøge, mig næsten til at opgive min Søgen, thi jeg fandt ikke blot, at de rigtige Halefjer, der hos Paafuglen var ganske simple, her var prydede med Øjne, men at alle Øjnene paa alle Fjerene var grundforskellige fra Paafuglens, idet der var to paa samme Fjer (Fig. 54), et paa hver Side af Midtribben. Heraf sluttede jeg, at Paafuglens tidlige Stamformer ikke kan have lignet en Polyplectron. Men ved at fortsætte min Søgen lagde jeg Mærke til, at hos nogle af Arterne stod de to Øjne meget nær ved hinanden, at de paa Hale- fjerene af P. Hardwickii berørte hinanden og endelig, at dø paa denne Arts Haledækfjer, ligesom ogsaa hos P. malaccense (Fig. 55), ligefrem flød sammen. Da det kun er den midterste Del, der flyder sammen, bliver der en Indskæring baade foroven og forneden, og de farvede Bælter der omkring er ligeledes indskaarne. Der bliver saaledes dannet et enkelt Øje paa hver enkelt Haledækfjer, endskønt det endnu tydeligt røber sin dobbelte Oprindelse. Disse sammenflydende Øjne er forskellige fra Paafuglens enkelte Øjne derved, at de er indskaarne i begge Ender, i Stedet for kun at være det forneden. Forklaringen af denne Forskel er imidlertid ikke van- skelig ; hos nogle Arter af Polyplectron staar nemlig de to ovale Øjne paa samme Fjer parallelt med hinanden, hos andre Arter (f. Eks. hos P. chinquis) convergerer de den ene Vej; og nu er det jo ind- lysende, at en delvis Sammensmeltning af to konvergerende Øjne