Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
er usædvanlig lange, idet de er to Trediedel saa lange som Hale-
fjerene, saa at de i begge disse Henseender ligner Paafuglens Hale-
fjer. Nu er hos denne Art kun de to midterste Halefjer prydede,
hver af dem med to stærkt farvede Øjne, idet Øjnene er fuldstændig
forsvundne fra alle de andre Halefjers Indersider. Som en Følge
heraf nærmer denne Polyplectronarts Halefjer og HaLedækfjer sig i
Bygning og Udstyrelse meget til de tilsvarende Fjer hos Paafuglen.
For saa vidt da som Gradationsprincippet giver Oplysning om
de Trin, ved hvilke Paafuglens pragtfulde Hale er bleven erhvervet,
behøves der næppe noget mere. Vi kan forestille os en Stamform til
Paafuglen i en næsten nøjagtig intermediær Tilstand mellem den
nulevende Paafugl med dens overordentlig stærkt forlængede Hale-
dækfjer, der er prydede med enkelte Øjne, og en almindelig hønse-
agtig Fugl med korte Haledækfjer, der blot er spættede af en eller
anden Farve, og vi vil da med Sjælens Øje se en Fugl, der har Hale-
dækfjer, som kan rejses og bredes, prydede med to til Dels sam-
menflydende Øjne og lange nok til næsten at kunne dække Hale-
fjerene — disse sidste har allerede til Dels mistet deres Øjne; vi vil,
kort sagt, se en Polyplectron. Indskæringen i Midtpletten og de om-
kringliggende Bælter hos begge Paafuglearters Øjne synes mig at
tale tydelig til Gunst for denne Anskuelse; og dette Forhold er
ellers uforklarligt. Polyplectronhannerne er uden Tvivl meget smuk-
ke Fugle, men set i nogen Afstand kan deres Skønhed, noget, jeg
tidligere saa i den zoologiske Have, ikke sammenlignes med Paa-
fuglens. Af Paafuglens kvindelige Stamformer maa mange igennem
en lang Række af Afstamninger have sat Pris paa denne Overlegen-
hed ; thi de har ubevidst, ved stadig at foretrække de skønneste Han-
ner, gjort Paafuglen til den pragtfuldest« af alle levende Fugle.
Argusfasanen. — En anden udmærket Undersøgelsesgenstand
afgiver Øjnene paa Argusfasanens Vingefjer. De er skatterede paa
en saa vidunderlig Maade, at de ligner Kugler, der ligger i Fordyb-
ninger, og som en Følge deraf er de forskellige fra de almindelige
Øjne. Jeg antager ikke, at nogen vil anse denne Skattering, som har
vakt mange erfarne Kunstneres Beundring, for tilfældig — for at
være den tilfældige Sammenblanding af Farvestoffets Atomer. At
disse Prydelser skulde være bleven dannede ved Udvælgelse af
mange paa hinanden følgende Varieringer, af hvilke ikke en eneste