Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

122 virkelige Trin, og i det mindste viser de os virkeligt, at Gradation er mulig. Naar man nu husker paa, hvor omhyggeligt Argusfasa- nens Han stiller sine Fjer til Skue for Hunnen, og desuden de mange Kendsgerninger, der gør det sandsynligt, at Hunnerne foretrækker de mest tiltrækkende Hanner, saa vil ingen, som gaar ind paa Par- ringsvalgsteorien, nægte, at en almindelig mørk Plet, med lidt gul- brun Skattering, ved Omdannelse og Sammensmeltning af de op til hinanden liggende Pletter, tillige med en ringe Forøgelse i Farve, kan blive omdannet til et af de saakaldte elliptiske Ornamenter. Disse sidste Ornamenter er bleven vist til mange Personer, af hvilke nogle endogsaa ansaa dem for skønnere end de en Kugle i en For- dybning forestillende Øjne. Eftersom Fjerene af anden Orden blev forlængede ved Parringsvalg, og alt som de elliptiske Ornamenter fik større Tværmaal, blev deres Farver aabenbart mindre straalcn- de; og saa maatte Fjerenes Prydelse vindes ved Forbedringer i Teg- ningen og i Skatteringen, og dette er bleven drevet saa vidt, indtil de vidunderlige, en Kugle i en Fordybning forestillende Øjne ende- lig er bleven udviklede. Saaledes kan vi forstaa — og saa vidt jeg kan se, ikke paa nogen anden Maade — Argusfasanens Vingefjers- prydelsers nuværende Tilstand og Oprindelse. Ved Hjælp af de Oplysninger, vi har faaet ved Gradationsprin- cippet; ved det vi ved om Varieringslovene; ved de Forandringer, som er foregaaet hos mange af vore Husfugle, og endelig (som vi senere endnu mere tydeligt skal se) ved unge Fugles ikke færdige Fjerdragt — kan vi undertiden med temmelig stor Sikkerhed angive den Trinrække, som Hannerne har gennemløbet for at erhverve deres straalende Fjerdragt og forskellige Prydelser; men i mange Tilfælde raver vi om i idel Mørke. Hr. Gould udpegede mig for flere Aar siden en Kolibri (Urosticte Benjamini), der var mærkelig ved den besynderlige Forskel, der var paa de to Køn. Foruden en pra- lende Strube har Hannen grønlig-sorte Halefjer, af hvilke de fire midterste er hvide i Spidsen; hos Hunnen er, som hos de fleste be- slægtede Arter, de tre yderste Halefjer paa hver Side tilspidsede, saa at Hannen har de fire midterste, medens Hunnen har de seks yderste Fjer prydede med hvide Spidser. Hvad der gør Sagen mær-