Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
123
kelig er, at, om endskønt Halens Farve er mærkelig forskellig hos
de to Køn af mange Kolibriarter, saa kender Hr. Gould- dog
ikke en eneste Art foruden Urosticte, hos hvilken Hannen har de
fire midterste Fjer hvide i Spidsen.
Hertugen af Argyll forbigaar, hvor han omtaler dette Tilfælde1),
Parringsvalget og spørger: „Hvilken Forklaring kan Kvalitetsvalgs-
teorien give af saadanne specifikke Varieringer som disse Han
svarer: „Aldeles ingen“, og jeg er ganske enig med ham. Men kan
man ogsaa sige det om Parringsvalget? Naar vi ser, paa hvor mange
Maader Kolibriernes Halefjer varierer, hvorfor kan saa ikke de fire
midterste Fjer have varieret hos denne Art alene saaledes, at de har
faaet hvide Spidser. Varieringerne maa have været trinvis eller
noget abrupte, ligesom i det nylig omtalte Tilfælde med Kolibrier
fra Bogota, hos hvilke kun visse Individer har „de midterste Hale-
fjer bræmmede i Spidsen med smukt grønt“. Hos Urostictehunnen
bemærkede jeg yderst smaa eller rudimentære hvide Spidser paa de
to yderste af de fire midterste sorte Halefjer, saa at vi her har en
Angivelse af, at der er foregaaet en Forandring af en eller anden
Slags med denne Arts Fjerdragt. Dersom vi indrømmer Muligheden
af, at de midterste Halefjer hos Hannen varierer i Hvidhed, saa er
der intet besynderligt i, at der af saadanne Varieringer er foregaaet
en Udvælgelse, der har haft Hensyn til Kønnet; de hvide Spidser
tillige med de smaa Øreduske forøger visselig, som Hertugen af
Argyll indrømmer, Hannens Skønhed; og Hvidhed skattes aaben-
bart af andre Fugle, hvad man kan slutte sig til af saadanne Ting,
som at Klokkefuglens Han er snehvid. Man maa ikke glemme Hr. R.
Herons Meddelelse om, at hans Paafuglehøns, dengang de var
stænget ude fra den spraglede Paafuglehane, ikke vilde have
noget med nogen anden Hane at gøre og i den Sæson intet Afkom
frembragte. Der er da heller ikke noget besynderligt i, at Varie-
ringer af Urosticte’s Halefjer skulde være bleven særligt udvalgt for
Skønhedens Skyld; thi den næste Slægt i Familien har sit Navn
Metallura af sine Halefjers Glans. Hr. Gould tilføjer, efter at have
besigtiget Urostictes besynderlige Fjerdragt, „at Prydelse og Foran-
dring er det eneste, der er ment med det, det tvivler jeg ikke om“ 2).
’) „The Reign of Law“, 1867, S. 247.
2) „Introduction to the Trochilidæ“, 1861, S. 110.
9*