Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
123 kelig er, at, om endskønt Halens Farve er mærkelig forskellig hos de to Køn af mange Kolibriarter, saa kender Hr. Gould- dog ikke en eneste Art foruden Urosticte, hos hvilken Hannen har de fire midterste Fjer hvide i Spidsen. Hertugen af Argyll forbigaar, hvor han omtaler dette Tilfælde1), Parringsvalget og spørger: „Hvilken Forklaring kan Kvalitetsvalgs- teorien give af saadanne specifikke Varieringer som disse Han svarer: „Aldeles ingen“, og jeg er ganske enig med ham. Men kan man ogsaa sige det om Parringsvalget? Naar vi ser, paa hvor mange Maader Kolibriernes Halefjer varierer, hvorfor kan saa ikke de fire midterste Fjer have varieret hos denne Art alene saaledes, at de har faaet hvide Spidser. Varieringerne maa have været trinvis eller noget abrupte, ligesom i det nylig omtalte Tilfælde med Kolibrier fra Bogota, hos hvilke kun visse Individer har „de midterste Hale- fjer bræmmede i Spidsen med smukt grønt“. Hos Urostictehunnen bemærkede jeg yderst smaa eller rudimentære hvide Spidser paa de to yderste af de fire midterste sorte Halefjer, saa at vi her har en Angivelse af, at der er foregaaet en Forandring af en eller anden Slags med denne Arts Fjerdragt. Dersom vi indrømmer Muligheden af, at de midterste Halefjer hos Hannen varierer i Hvidhed, saa er der intet besynderligt i, at der af saadanne Varieringer er foregaaet en Udvælgelse, der har haft Hensyn til Kønnet; de hvide Spidser tillige med de smaa Øreduske forøger visselig, som Hertugen af Argyll indrømmer, Hannens Skønhed; og Hvidhed skattes aaben- bart af andre Fugle, hvad man kan slutte sig til af saadanne Ting, som at Klokkefuglens Han er snehvid. Man maa ikke glemme Hr. R. Herons Meddelelse om, at hans Paafuglehøns, dengang de var stænget ude fra den spraglede Paafuglehane, ikke vilde have noget med nogen anden Hane at gøre og i den Sæson intet Afkom frembragte. Der er da heller ikke noget besynderligt i, at Varie- ringer af Urosticte’s Halefjer skulde være bleven særligt udvalgt for Skønhedens Skyld; thi den næste Slægt i Familien har sit Navn Metallura af sine Halefjers Glans. Hr. Gould tilføjer, efter at have besigtiget Urostictes besynderlige Fjerdragt, „at Prydelse og Foran- dring er det eneste, der er ment med det, det tvivler jeg ikke om“ 2). ’) „The Reign of Law“, 1867, S. 247. 2) „Introduction to the Trochilidæ“, 1861, S. 110. 9*