Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

38 det at bygge et Gulv, let gaa over til at blive en frivillig og bevidst Handling. Orang-Utangen vides om Natten at bedække sig med Bladene af Pandanus; og Brehm forsikrer, at en af hans Bavianer plejede at beskytte sig selv mod Solens Varme ved at kaste en Straa- maatte over sit Hoved. I disse senere Vaner ser vi rimeligvis de første Trin hen imod nogle af de simplere Kunster, nemlig Arkitek- tur og Klædedragt i deres groveste Form, saaledes som de opstod blandt Menneskets ældste Forfædre. Sprog. — Taleevnen er med Rette bleven anset for en af de Ting, der særlig adskiller Mennesket fra Dyrene. Men Mennesket er, efter hvad en saa kompetent Dommer som Biskop Whately be- mærker : „ikke det eneste Dyr, som kan bruge Mælet til at udtrykke, hvad der foregaar i dets Sjæl, og paa den anden Side mere eller mindre godt forstaa, hvad en anden paa denne Maade udtrykker.“1) Cebus azaræ fra Paraguay giver, naar dens Sind sættes i Bevæ- gelse, i det mindste seks forskellige Lyde fra sig, som hos andre Aber vækker lignende Sindstilstande2). Abernes Miner og Fagter forstaas af os, og de forstaar til Dels vore, efter hvad Rengger og andre erklærer. Det er en mere mærkværdig Kendsgerning, at Hunden, siden den er bleven gjort til Husdyr, har lært at gø3) i i det mindste fire eller fem Tonefald. Om endskønt det at gø er en ny Kunst, er det dog utvivlsomt, at de vilde Arter, Hundens Stamfædre, udtrykker deres Følelser ved forskellige Slags Skrig. Hos Hushunden har vi Ivrighedens lydelige Glammen, f. Eks. paa Jagten; den vrede Gøen; Fortvivlelsens tudende eller hylende Gøen, naar den er ble- ven lukket ude; den glade Gøen, som naar den skal ud at spadsere med sin Herre; og den bestemte Gøen, naar den beder eller for- drer, som f. Eks. naar den ønsker at faa en Dør eller et Vindue lukket op. Den artikulerede Tale er imidlertid ejendommelig for Menne- sket; men ligesom de højere Dyr bruger han uartikulerede Skrig eller Udbrud til, ledsaget af Fagter og Bevægelser af Ansigts- *) Citeret i: „Anthropological Review“. 1864. S. 158. 2) Rengger, 1. c. S. 45. s) Se: „Variation of Animals and Plants under Domestication“. Vol. I. S. 27.