Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
musklerne1), at udtrykke, hvad han mener. Dette gælder særlig om
de mere simple og levende Følelser, som ikke staar i nogen nøjere
Forbindelse med vor højere Intelligens. Vore Smerte-, Frygt-, For-
bavselses- og Vredesskrig i Forbindelse med de dem ledsagende
Handlinger og Moderens sagte Hvisken til sit elskede Barn udtryk-
ker mere end noget Ord. Det er ikke selve Evnen til at artikulere,
som adskiller Mennesket fra andre Dyr; thi, som alle ved, kan Pape-
gøjer snakke; men det, det kommer an paa, det er den store Evne,
han har til at forbinde bestemte Lyde med bestemte Ideer, og dette
afhænger aabenbart af Udviklingen af de sjælelige Evner.
Sproget er, som Horne Tooke, en af dem, der har grundlagt
Filologiens ædle Videnskab, bemærker, en Kunst ligesom Brygning
og Bagning; men Skrivning vilde have været et mere passende
Billede. Talen er ganske vist ikke ligefrem et Instinkt; thi ethvert
Sprog maa læres. Den er imidlertid vidt forskellig fra alle andre
Færdigheder; thi Mennesket har en instinktmæssig Tendens til at
tale, hvilket ses af smaa Børns Pludren, medens intet Barn har
nogen instinktsmæssig Tendens til at brygge, bage eller skrive.
Fremdeles er der ingen Filolog nu, der tror, at noget Sprog virkelig
er bleven opfundet, ethvert af dem er bleven udviklet langsomt,
ubevidst og trinvis. De Lyde, som forskellige Fugle frembringer, er
i forskellige Henseender dem, der nærmest er analoge med Sproget;
thi alle Individer af samme Art udstøder de samme instinktmæssige
Skrig, der udtrykker deres Sindsbevægelser, og alle de Arter, der
har Evne til at synge, udfolder denne deres Færdighed instinkt-
mæssigt ; men selve Sangen og selv Lokkeraabene lærer de af deres
Forældre eller Fosterforældre. Disse Lyde er, som Daines Barring-
ton2) har bevist, „ikke mere medfødte, end Talen er Mennesket
medfødt.“ De første Forsøg paa at synge „kan sammenlignes med
Barnets noget mangelfulde Bestræbelser for at pludre." De unge
Hanner vedbliver at øve sig, eller som Fuglefængerne siger, at
repetere en ti elleve Maaneder. Deres første Forsøg kan man
*) Dette Forhold er fyldigere omtalt i Hr. E. B. Tylor’s meget interessante
Værk: „Researches into the Early History af Mankind“ , 1865. Tom. IV.
Kapitel II.
') Hr. Daines Barrington i: „Philosoph. Transactions“, 1773, S. 262. Se
ogsaa Dureau de la Malle, i: „Ann. des Sc. Nat.“ 3. Ser. Zoolog. Tom.
X. S. 119.
Darwin: Menneskets Afstamning I
4