Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
næppe engang kalde Begyndelsen til deres fremtidige Sang; men
alt som de bliver ældre, kan vi opdage, hvad det er, de efterligner,
og tilsidst siger man, „at de synger rent“. Fugleunger, som har lært
at synge af en anden Art end deres egen, f. Eks. Kanariefugle, der
er opfostrede i Tyrol, lærer og overleverer deres nye Sang til deres
Afkom. De smaa naturlige Forskelligheder, der træffes hos den
samme Art, alt eftersom den bebor forskellige Egne, kan, som Bar-
rington bemærker, saa omtrent sammenlignes med „Provinsdialek-
ter“ , og Sangen hos beslægtede, men forskellige Arter, kan sam-
menlignes med Sproget hos de forskellige Menneskeracer. Jeg har
givet disse Detaljer for at vise, at instinktmæssig Tendens til at er-
hverve sig en Færdighed ikke er noget, der er ejendommelig for
Mennesket alene.
Angaaende de artikulerede Sprogs Oprindelse kan jeg ikke, efter
paa den ene Side at have læst Hr. Hensleigh Wedgwood’s, Hr. F.
Farrar’s og Professor Schleicher’s1) i høj Grad interessante Værker
og paa den anden Side Professor Max Müller’s berømte Forelæs-
ninger, tvivle om, at Sprogene er opstaaede ved Efterligning og Mo-
difikation af forskellige Naturlyde, Menneskets egne instinktmæs-
sige Skrig og andre Dyrs Stemmer, alt i Forbindelse med Tegn og
Fagter. Naar vi kommer til at tale om Parringsvalget, vil vi se, at
de første Mennesker eller vel snarere en af Menneskets Stamformer
efter al Sandsynlighed brugte sin Stemme meget, saaledes som en af
Gibbon-Aberne gør det den Dag i Dag, til at fremkalde virkelig
musikalske Tonefald d. v. s. til Sang. Vi kan ifølge en højst almin-
delig Analogi slutte os til, at denne Evne særlig er bleven udfoldet
under Kønnenes Kurmageri og har tjent til at udtrykke forskellige
Sindsbevægelser som Kærlighed, Skinsyge og Sejrsglæde og vel og-
saa er bleven brugt som Udfordring til deres Rivaler. Efterligningen
af musikalske Skrig ved Hjælp af artikulerede Lyde kunde have
frembragt Ord, der udtrykte forskellige sammensatte Sindsbevægel-
ser. Som vedkommende Spørgsmaalet om Efterligning fortjener den
stærke Tilbøjelighed hos vore nærmeste Slægtninge, Aberne, hos
*) „On the Origin, of Language“, by H. Wedgwood, 1866. „Chapters on
Language“ , by the Rev. F. W. Farrar, 1865. Disse Værker er i høj
Grad interessante. Se ogsaa „De la Phys, et de Parole“, par Albert
Lemoine. 1865. S. 190. Aug. Schleicher: „Die Darwinsche Theorie und
die Sprachwissenschaft“. 1863.