Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
de microcephale (smaahjernede) Idioter1) og hos de vilde Menneske-
racer til Efterligning tff, hvad de hører, vel at lægges Mærke til. Da
Aber ganske vist forstaar meget af, hvad Mennesker siger til dem,
og da de i vild Tilstand frembringer Skrig, der skal advare deres
Kammerater imod Fare,2) saa synes det ikke aldeles utroligt, at
et eller andet usædvanlig klogt abelignende Dyr kunde have fundet
paa at efterligne Rovdyrenes Hyl for derved at tilkendegive for
sine Med-Aber, af hvad Natur Faren var, og dette vilde da have
været et første Trin til Dannelsen af et Sprog.
Som Stemmen blev brugt mere og mere, vilde Stemmeorganerne
være bleven styrkede og fuldkommengjort ifølge Loven om de arve-
lige Virkninger af Brug, og dette vil igen have virket paa Tale-
evnen. Men Forholdet mellem den fortsatte Brug af Talen og Ud-
viklingen af Hjernen har uden Tvivl været langt, langt vigtigere.
De sjælelige Evner hos nogle af Menneskets tidlige Stamfædre maa
have været udviklede i højere Grad, end det er det hos nogen af
de nulevende Aber, før selv den mest ufuldkomne Form for Talen
kunde være kommen i Brug. Men vi kan roligt tro, at fortsat Brug
af denne Evne og Fremskridt i saa Henseende vil have virket til-
bage paa Sindet ved at sætte det i Stand til og ved at ægge det
til at beskæftige sig med længere Tankeforbindelser. En lang og
sammensat Tankeforbindelse kan lige saa lidt komme i Stand uden
Hjælp af Ord, udtalte eller uudtalte, som man kan udføre lange Be-
regninger uden Hjælp af Figurer eller Tal. Det synes ogsaa, at selv
almindelige Tankeforbindelser næsten fordrer et Slags Sprog; thi
den døvstumme og blinde Pige Laura Bridgman saas bruge sine
Fingre, mens hun drømte.3) Ikke desto mindre kan en lang Række-
følge af levende og sammenhængende Ideer drage forbi Sjælen uden
Hjælp af Sprog i nogen som helst Form, hvilket vi kan se af Hun-
denes lange Drømme. Vi har ogsaa set, at Jagthunde er i Stand til
til en vis Grad at ræsonnere, og dette gør de aabenbart uden at
’) Vogt: „Mémoire sur les Microcéphales“ , 1867. S. 169. For de vildes
Vedkommende har jeg anført nogle Eksempler i min: „Journal of Re-
searches“ , 1845. S. 206.
2) Herpaa vil man finde tilstrækkelig Bekræftelse i de to ofte citerede Vær-
ker af Brehm og Rengger.
a) Se Bemærkninger des angaaende i Hr. Maudsley’s: „The Physiology
and Pathology of Mind, 2. Edit. 1868. S. 199.
4*