Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

140 fordi de er beskyttede under Rugningen, ikke har faaet deres straa- lende Farver fjernede ved Kvalitetsvalg, afviger Hannerne ofte lidt og nu og da temmelig betydeligt fra Hunnerne. Dette er et meget sigende Forhold, thi saadanne Forskelligheder i Farve maa forkla- res derved, at nogle af Varieringerne hos Hannerne fra første Færd af er bleven bundent nedarvede til samme Køn, eftersom man næppe kan paastaa, at disse Forskelligheder, særlig naar de er meget smaa, er til Beskyttelse for Hunnen. Saaledes bygger alle Arter i Tragoni- dernes pragtfulde Gruppe deres Reder i Huller; og Hr. Gould giver Afbildninger1) af begge Køn hos fem og tyve Arter, og hos dem alle, en af dem delvis undtagen, er Kønnene undertiden lidt forskellige, undertiden iøjnefaldende forskellige i Farve, — idet Hannerne altid er smukkere end Hunnerne, skønt disse ogsaa £r kønne. Alle Arter af Isfugle bygger i Huller, og hos de fleste af Arterne er Kønnene lige straalende, og for saa vidt holder Hr. Wallaces Regel Stik; men hos nogle avstralske Arter er Hunnernes Farver nærmest mindre le- vende end Hannernes, og hos en pragtfuldt farvet Art er Kønnene saa forskellige, at man først troede, det var forskellige Arter2). Hr. R. B. Sharpe, som særlig har studeret denne Gruppe, har vist mig nogle amerikanske Arter (Ceryle), hos hvilke Hannens Bryst har et sort Bælte. Fremdeles er hos Carcineutes Forskellen mellem Køn- nene iøjnefaldende. Hos Hannen er Oversiden dunkelblaa med sorte Baand, medens Undersiden til Dels er gulbrun og der er meget rødt oppe ved Hovedet; hos Hunnen er Oversiden rødbrun med sorte Baand og Undersiden hvid med sorte Tegninger. Det er en interessant Kendsgerning, fordi der herved vises, hvorledes den samme ejendommelige Stil af kønslig Farvning ofte karakteriserer beslægtede Former, at i tre Arter af Dacelo er Hannen kun forskel- lig fra Hunnen derved, at dens Hale er mat blaa med sorte Tvær- baand, medens Hunnens er brun med sortladne Tværstriber, saa at Halen her er forskellig i Farve hos de to Køn, nøjagtig paa samme Maade som hele Overfladen af Carcineutes to Køn. Hos Papegøjer, der ligeledes bygger Reder i Huller, finder vi analoge Tilfælde; hos de fleste af Arterne er begge Køn straalende *‘) Se hans „Monography of the Trogonidæ“, første Udgave. 2) Ved Navn Cyanalcyon. Gould’s „Handbook of the Birds of Australia“ , Vol. I, S. 133; se ogsaa: S. 130, 136.