147
hvervet i et eller andet bestemt Øjemed, maaske for at faa varmere
Vinterdragt; og at Varieringer i Fjerdragten, som opstod om Somme-
ren, blev ophobede ved Parringsvalg og nedarvede til Afkommet til
den samme Tid af Aaret; idet saadanne Varieringer blev nedarvede
enten til begge Køn eller kun til Hannerne efter den Form for Arve-
lighed, der var den herskende. Dette synes mere rimeligt, end at
disse Arter i alle Tilfælde oprindelig havde Tendens til at beholde
deres Fjerprydelser om Vinteren, men blev befriede derfor ved Kva-
litetsvalg, paa Grund af de Ulemper eller Farer, det medførte.
Jeg har i dette Kapitel bestræbt mig for at vise, at man ikke kan
stole paa de Grunde, der anføres til Gunst for den Anskuelse, at
Vaaben, straalende Farver og forskellige Prydelser nu kun findes
hos Hannerne paa Grund af, at en Tendens til ligelig Nedarving til
begge Køn ved Kvalitetsvalgets Hjælp cr bleven omdannet til en
Nedarving til Hankønnet alene. Det er ogsaa tvivlsomt, hvorvidt
mange Fuglehunners Farver skyldes dsn Omstændighed, at Varie-
ringer, som fra første Færd af vsr bundne i deres Nedsrving til Hun-
kønnet, blev bevarede for Sikkerhedens Skyld. Men det vil være
bekvemt at opsætte enhver videre Diskussion om dette Emne, ind-
til jeg i det følgende Kapitel kommer til at omtale den Forskel, der
er paa Ungernes og de gamles Fjerdragt.