Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
149 Udvikling, tvivle om, at Løvens og Pumaens Stamform var et stribet Dyr, idet Ungerne har beholdt Spor af Striberne, ligesom de sorte Kattes Killinger, der, naar de er udvoksne, ikke er det mindste stribede. Mange Hjortearter, der som voksne ikke er plettede, er som unge bedækkede med hvide Pletter, og det samme gælder om nogle faa Arter i voksen Tilstand. Saaledes er fremdeles Ungerne i hele Svinefamilien (Suidæ) og hos visse temmelig fjernt beslægtede Dyr, f. Eks. Tapiren, tegnede med mørke Længdestriber; men her er det en Karakter, der aabenbart er nedarvet fra en uddød Stam- form, og som nu kun er bevaret hos Ungerne. I alle saadanne Til- fælde har de gamle faaet deres Farver forandrede i Tidens Løb, medens Ungerne kun er bleven lidet forandrede, og dette er sket ifølge Loven om Nedarving fra en bestemt Alder til en tilsvarende Alder. Denne samme Lov gælder om mange Fugle, henhørende til for- skellige Grupper, i hvilke Ungerne nøje ligner hinanden og afviger meget fra deres respektive voksne Forældre. Ungerne hos næsten alle Hønsefugle og hos nogle fjernt beslægtede Fugle, saaledes som Strudsene, er, medens de er bedækkede med Dun, stribede paa langs, men denne Karakter peger tilbage paa en Tingenes Tilstand, der ligger saa fjernt, at den næppe vedkommer os. Unge Korsnæb (Loxia) har i Begyndelsen lige Næb ligesom andre Finker, og naar de har deres ufærdige stribede Fjerdragt, ligner de den voksne Rød- irisk og Sidskenhun, ligesom ogsaa Ungerne af Stillidsen, Grøn- sidskenen og nogle andre beslægtede Arter. Ungerne hos mange Slags Værlinger (Emberiza) ligner hinanden og ligeledes den voksne Tilstand af Kornværlingen (E. miliaria). I næsten hele Drosselgrup- pen har Ungerne plettet Bryst — en Karakter, som mange Arter beholder hele Livet igennem, men som hos andre ganske forsvinder, som f. Eks. hos Turdus migratorius. Fremdeles er hos mange Dros- ler Fjerene paa Ryggen spraglede, førend de skiftes første Gang, og denne Karakter beholdes hele Livet igennem hos visse af Østens Arter. Ungerne hos mange Arter af Tornskader (Lanius), hos nogle Spætter og hos en indisk Due (Chalcophaps indicus) har Tvær- striber paa Undersiden; og visse beslægtede Arter eller Slægter er som voksne tegnede paa lignende Maade. Hos nogle nærstaaende og beslægtede indiske Gøge (Chrysococcyx) er Arterne i udvoksen Til- stand temmelig forskellige fra hinanden i Farve, men Ungerne kan