Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
Udvikling, tvivle om, at Løvens og Pumaens Stamform var et stribet
Dyr, idet Ungerne har beholdt Spor af Striberne, ligesom de sorte
Kattes Killinger, der, naar de er udvoksne, ikke er det mindste
stribede. Mange Hjortearter, der som voksne ikke er plettede, er
som unge bedækkede med hvide Pletter, og det samme gælder om
nogle faa Arter i voksen Tilstand. Saaledes er fremdeles Ungerne i
hele Svinefamilien (Suidæ) og hos visse temmelig fjernt beslægtede
Dyr, f. Eks. Tapiren, tegnede med mørke Længdestriber; men her
er det en Karakter, der aabenbart er nedarvet fra en uddød Stam-
form, og som nu kun er bevaret hos Ungerne. I alle saadanne Til-
fælde har de gamle faaet deres Farver forandrede i Tidens Løb,
medens Ungerne kun er bleven lidet forandrede, og dette er sket
ifølge Loven om Nedarving fra en bestemt Alder til en tilsvarende
Alder.
Denne samme Lov gælder om mange Fugle, henhørende til for-
skellige Grupper, i hvilke Ungerne nøje ligner hinanden og afviger
meget fra deres respektive voksne Forældre. Ungerne hos næsten
alle Hønsefugle og hos nogle fjernt beslægtede Fugle, saaledes som
Strudsene, er, medens de er bedækkede med Dun, stribede paa
langs, men denne Karakter peger tilbage paa en Tingenes Tilstand,
der ligger saa fjernt, at den næppe vedkommer os. Unge Korsnæb
(Loxia) har i Begyndelsen lige Næb ligesom andre Finker, og naar
de har deres ufærdige stribede Fjerdragt, ligner de den voksne Rød-
irisk og Sidskenhun, ligesom ogsaa Ungerne af Stillidsen, Grøn-
sidskenen og nogle andre beslægtede Arter. Ungerne hos mange
Slags Værlinger (Emberiza) ligner hinanden og ligeledes den voksne
Tilstand af Kornværlingen (E. miliaria). I næsten hele Drosselgrup-
pen har Ungerne plettet Bryst — en Karakter, som mange Arter
beholder hele Livet igennem, men som hos andre ganske forsvinder,
som f. Eks. hos Turdus migratorius. Fremdeles er hos mange Dros-
ler Fjerene paa Ryggen spraglede, førend de skiftes første Gang, og
denne Karakter beholdes hele Livet igennem hos visse af Østens
Arter. Ungerne hos mange Arter af Tornskader (Lanius), hos nogle
Spætter og hos en indisk Due (Chalcophaps indicus) har Tvær-
striber paa Undersiden; og visse beslægtede Arter eller Slægter er
som voksne tegnede paa lignende Maade. Hos nogle nærstaaende og
beslægtede indiske Gøge (Chrysococcyx) er Arterne i udvoksen Til-
stand temmelig forskellige fra hinanden i Farve, men Ungerne kan