Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
150
man ikke kende Forskel paa. Hos en indisk Gaas (Sarkidiornis mela-
nonotus) ligner de unge Fugle, hvad Fjerdragten angaar, meget en
nærstaaende Slægt, Dendrocygna, i dens udvoksne Tilstand1). Se-
nere skal vi komme til at omtale lignende Forhold hos visse Hejrer.
Unge Sorthjerper (Tetrao tetrix) ligner baade de unge og de gamle
af visse andre Arter, f. Eks. Rødhjerpen eller T. scoticus. Endelig
er, som Hr. Blyth, der saa nøje har studeret dette Spørgsmaal, saa
heldigt har bemærket, mange Arters naturlige Slægtskab bedst at faa
Øje paa, naar de har deres ufærdige Fjerdragt; og da alle organiske
Væseners sande Slægtskab hidrører fra, at de nedstammer fra den
samme Stamform, er denne Bemærkning en stærk Bekræftelse af
den Antagelse, at den ufærdige Fjerdragt tilnærmelsesvis viser os
Artens tidligere Tilstand eller, hvad der er det samme, dens For-
fædres Tilstand.
Om endskønt mange unge Fugle af forskellige Ordener saaledes
lader os se et Glimt af deres fjerne Forfædres Fjerdragt, saa er der
dog ogsaa mange andre Fugle, baade dunkelt farvede og livligt far-
vede, som nøje ligner deres Forældre. Hos saadanne Arter kan de
forskellige Arters Unger ikke ligne hinanden nøjere, end Forældrene
ligner hinanden; ikke heller kan de frembyde slaaende Ligheder
med beslægtede Former, der er i udvoksen Tilstand. De aabner os
kun et ringe Indblik til deres Forfædres Fjerdragt undtagen for saa
vidt, at naar de unge og de gamle er farvede paa den samme almene
Maade en hel Artsgruppe igennem, saa er det sandsynligt, at deres
Forfædre var farvede paa en lignende Maade.
Vi skal nu betragte de Klasser af Tilfælde eller Regler, under
hvilke Forskellighederne og Lighederne mellem de unges og de
gamles Fjerdragt hos begge Køn, eller hos kun det ene Køn, kan
indordnes. Regler af denne Slags blev først opstillede af Cuvier,
men da vort Kendskab til Sagen er bleven større, maa disse Regler
modificeres og udvides noget. Dette har jeg forsøgt at gøre, saa godt
0 Angaaende Drosler, Tornskader og Spætter se Hr. Blyth i Charles-
worths „Mag. of Nat. Hist.“, Vol. I, 1837, S. 304; ligeledes en An-
mærkning under Teksten i hans Oversættelse af Cuviers „Regne Ani-
mal“ , S. 159. For Loxia har jeg Hr. Blyth som Hjemmelsmand. Om
Drosler se ogsaa Audubon: „Ornith. Biography“, Vol. II, S. 195. Om
Chrysococcyx og Chalcophaps: Blyth, citeret i Jerdons „Birds of India“,
Vol. III, S. 485. Om Sarkidiornis, Blyth i: „Ibis“, 1867, S. 175.