Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

150 man ikke kende Forskel paa. Hos en indisk Gaas (Sarkidiornis mela- nonotus) ligner de unge Fugle, hvad Fjerdragten angaar, meget en nærstaaende Slægt, Dendrocygna, i dens udvoksne Tilstand1). Se- nere skal vi komme til at omtale lignende Forhold hos visse Hejrer. Unge Sorthjerper (Tetrao tetrix) ligner baade de unge og de gamle af visse andre Arter, f. Eks. Rødhjerpen eller T. scoticus. Endelig er, som Hr. Blyth, der saa nøje har studeret dette Spørgsmaal, saa heldigt har bemærket, mange Arters naturlige Slægtskab bedst at faa Øje paa, naar de har deres ufærdige Fjerdragt; og da alle organiske Væseners sande Slægtskab hidrører fra, at de nedstammer fra den samme Stamform, er denne Bemærkning en stærk Bekræftelse af den Antagelse, at den ufærdige Fjerdragt tilnærmelsesvis viser os Artens tidligere Tilstand eller, hvad der er det samme, dens For- fædres Tilstand. Om endskønt mange unge Fugle af forskellige Ordener saaledes lader os se et Glimt af deres fjerne Forfædres Fjerdragt, saa er der dog ogsaa mange andre Fugle, baade dunkelt farvede og livligt far- vede, som nøje ligner deres Forældre. Hos saadanne Arter kan de forskellige Arters Unger ikke ligne hinanden nøjere, end Forældrene ligner hinanden; ikke heller kan de frembyde slaaende Ligheder med beslægtede Former, der er i udvoksen Tilstand. De aabner os kun et ringe Indblik til deres Forfædres Fjerdragt undtagen for saa vidt, at naar de unge og de gamle er farvede paa den samme almene Maade en hel Artsgruppe igennem, saa er det sandsynligt, at deres Forfædre var farvede paa en lignende Maade. Vi skal nu betragte de Klasser af Tilfælde eller Regler, under hvilke Forskellighederne og Lighederne mellem de unges og de gamles Fjerdragt hos begge Køn, eller hos kun det ene Køn, kan indordnes. Regler af denne Slags blev først opstillede af Cuvier, men da vort Kendskab til Sagen er bleven større, maa disse Regler modificeres og udvides noget. Dette har jeg forsøgt at gøre, saa godt 0 Angaaende Drosler, Tornskader og Spætter se Hr. Blyth i Charles- worths „Mag. of Nat. Hist.“, Vol. I, 1837, S. 304; ligeledes en An- mærkning under Teksten i hans Oversættelse af Cuviers „Regne Ani- mal“ , S. 159. For Loxia har jeg Hr. Blyth som Hjemmelsmand. Om Drosler se ogsaa Audubon: „Ornith. Biography“, Vol. II, S. 195. Om Chrysococcyx og Chalcophaps: Blyth, citeret i Jerdons „Birds of India“, Vol. III, S. 485. Om Sarkidiornis, Blyth i: „Ibis“, 1867, S. 175.