Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

154 fra hinanden og derfor absolut uforandrede. Dette er Tilfældet med visse indiske Sladderfugle (Thamnobia), med visse Honningfugle (Nectarinia), Tornskader (Thephrodornis), visse Isfugle (Tanysip- tera), Kalijfasaner (Gallophasis) og Træagerhøns (Arboricola). I nogle analoge Tilfælde, nemlig hos Fugle, der har en forskellig Sommer- og Vinterdragt, men hos hvilke de to Køn næsten er ens, kan man let kende Forskel paa visse nær beslægtede Arters Køn, naar de er i deres Sommer- eller Parringsdragt, medens de ikke er til at kende fra hinanden, naar de er i deres Vinterdragt, lige saa lidt som naar de har deres ufærdige Fjerbeklædning. Dette er Tilfældet med nogle af de nær beslægtede indiske Vipstjerter eller Motacillæ. Hr. Swinhoe1) meddeler mig, at tre Arter af Ardeola (en Hejreart), som repræsenterer hinanden paa forskellige Kontinenter, er „ganske forbavsende forskellige“, naar de er prydede med deres Sommer- fjer, men er vanskelige, ja næsten umulige, at kende fra hinanden om Vinteren. Ungerne af disse tre Arter ligner i deres ufærdige Fjerdragt nøje de voksne i deres Vinterdragt. Dette Tilfælde er saa meget mere interessant, som hos to andre Arter af Ardeola begge Køn baade Vinter og Sommer beholder næsten den samme Fjerdragt som den, de tre førstnævnte Arter har om Vinteren og i uudvokset Tilstand; og denne Fjerdragt, som er almindelig for flere forskellige Arter i forskellige Aldre og til forskellige Aarstider, viser os rime- ligvis, hvorledes Slægtens Stamform var farvet. I alle disse Tilfælde er Parringsdragten, der, som vi kan antage, oprindelig blev erhver- vet af den voksne Han i Parringstiden og nedarvet til de voksne af begge Køn til den tilsvarende Aarstid, bleven modificeret, medens Vinterdragten og den ufærdige Dragt ikke er bleven forandrede. Nu opstaar naturligt det Spørgsmaal, hvordan det kan være, at i disse sidste Tilfælde begge Køns Vinterdragt, og i de tidligere Til- fælde de voksne Hunners Vinterdragter, lige saa vel som Ungernes ufærdige Fjerdragter, aldeles ikke er bleven paavirkede. De Arter, som repræsenterer hinanden i forskellige Lande, vil næsten altid have været udsat for forskellige Betingelser, men vi kan næppe for- klare Modifikationen af Fjerdragten alene hos Hannerne som en Virkning heraf, naar vi ser, at Hunnerne og Ungerne, skønt de har J) Se ligeledes Hr. Swinhoe i: „Ibis“, Juli 1863, S. 131; og en foreløbig Meddelelse med et Uddrag af en Bemærkning af Hr. Blyth i: „Ibis“ , Jan. 1861, S. 52.