Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
eller derved, at den blev udryddet, naar den blev overført til Han-
nen og paa nogen Maade var skadelig for denne. Saaledcs vilde
Hunnens Fjerdragt blive holdt konstant i sin Karakter. Det vilde
ogsaa være en Lettelse, dersom vi kunde indrømme, at de dunkle
Farver hos mange Arters tvende Køn var bleven erhvervede og be-
varede, Arterne til Beskyttelse — f. Eks. hos Graairisken og Gærde-
smutten (Accentor modularis og Troglodytes vulgaris), om hvilke
vi ikke bestemt ved, om Parringsvalget har været virksomt hos
dem. Vi burde imidlertid tage os i Agt, naar vi antager, at Farver, der
forekommer os matte, ikke er tiltrækkende for visse Arters Hun-
ner. Vi burde huske vel paa saadanne Eksempler som den alminde-
lige Husspurv, hos hvilken Hannen afviger meget fra Hunnen, men
dog ikke har nogen som helst straalende Farve. Der er rimeligvis
ikke nogen, der vil benægte, at mange Hønsefugle, som lever paa
flad Jord, har erhvervet de Farver, de nu har, i det mindste til Dels,
for Sikkerheds Skyld. Vi ved, hvor godt de er skjult paa denne
Maade; vi ved, at Ryper, medens de skifter om fra Vinter- til Som-
merdragt, hvilke Dragter begge er til Beskyttelse, meget let bliver
Rovfuglenes Bytte. Men kan vi tro, at de meget smaa Forskellig-
heder i Farve og Tegning mellem f. Eks. Sort- og Rødhjerpens Hun,
virkelig er til Beskyttelse? Er Agerhøns, saadan som de nu er far-
vede, bedre beskyttede, end de vilde være, ifald de lignede Vagtler ?
Tjener Smaaforskellighederne mellem Hunnerne af den egentlige
Fasan, den japanske Fasan og Guldfasanen til Beskyttelse,’ eller
kunde de ikke indbyrdes have ombyttet deres Fjerdragt uden Skade?
Efter hvad Hr. Wallace har iagttaget angaaende visse Hønsefugles
Levevaner ovre i Østen, mener han, at saadanne smaa Forskellig-
heder er nyttige. Hvad mig angaar, saa vil jeg blot sige, at jeg ikke
er overbevist derom.
Tidligere, da jeg var tijbøjelig til at lægge megen Vægt paa Be-
skyttelsesprincippet, som noget der forklarede Hunfuglenes mindre
straalende Farver, faldt det mig ind, at det var muligt, at begge Køn
og Ungerne oprindelig kunde have været lige straalende farvede,
men at saa senere Hunnerne paa Grund af den Fare, de var udsat
for under Rugningen, og Ungerne paa Grund af deres Uerfarenhed,
var bleven gjort dunkle for Sikkerhedens Skyld. Men denne An-
skuelse er der ingen Beviser, der støtter, og den er ikke sandsyn-