Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

eller derved, at den blev udryddet, naar den blev overført til Han- nen og paa nogen Maade var skadelig for denne. Saaledcs vilde Hunnens Fjerdragt blive holdt konstant i sin Karakter. Det vilde ogsaa være en Lettelse, dersom vi kunde indrømme, at de dunkle Farver hos mange Arters tvende Køn var bleven erhvervede og be- varede, Arterne til Beskyttelse — f. Eks. hos Graairisken og Gærde- smutten (Accentor modularis og Troglodytes vulgaris), om hvilke vi ikke bestemt ved, om Parringsvalget har været virksomt hos dem. Vi burde imidlertid tage os i Agt, naar vi antager, at Farver, der forekommer os matte, ikke er tiltrækkende for visse Arters Hun- ner. Vi burde huske vel paa saadanne Eksempler som den alminde- lige Husspurv, hos hvilken Hannen afviger meget fra Hunnen, men dog ikke har nogen som helst straalende Farve. Der er rimeligvis ikke nogen, der vil benægte, at mange Hønsefugle, som lever paa flad Jord, har erhvervet de Farver, de nu har, i det mindste til Dels, for Sikkerheds Skyld. Vi ved, hvor godt de er skjult paa denne Maade; vi ved, at Ryper, medens de skifter om fra Vinter- til Som- merdragt, hvilke Dragter begge er til Beskyttelse, meget let bliver Rovfuglenes Bytte. Men kan vi tro, at de meget smaa Forskellig- heder i Farve og Tegning mellem f. Eks. Sort- og Rødhjerpens Hun, virkelig er til Beskyttelse? Er Agerhøns, saadan som de nu er far- vede, bedre beskyttede, end de vilde være, ifald de lignede Vagtler ? Tjener Smaaforskellighederne mellem Hunnerne af den egentlige Fasan, den japanske Fasan og Guldfasanen til Beskyttelse,’ eller kunde de ikke indbyrdes have ombyttet deres Fjerdragt uden Skade? Efter hvad Hr. Wallace har iagttaget angaaende visse Hønsefugles Levevaner ovre i Østen, mener han, at saadanne smaa Forskellig- heder er nyttige. Hvad mig angaar, saa vil jeg blot sige, at jeg ikke er overbevist derom. Tidligere, da jeg var tijbøjelig til at lægge megen Vægt paa Be- skyttelsesprincippet, som noget der forklarede Hunfuglenes mindre straalende Farver, faldt det mig ind, at det var muligt, at begge Køn og Ungerne oprindelig kunde have været lige straalende farvede, men at saa senere Hunnerne paa Grund af den Fare, de var udsat for under Rugningen, og Ungerne paa Grund af deres Uerfarenhed, var bleven gjort dunkle for Sikkerhedens Skyld. Men denne An- skuelse er der ingen Beviser, der støtter, og den er ikke sandsyn-