Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

161 lig; thi vi kommer herved til i Fantasien at udsætte Hunner og Unger gennem lange Tider for Farer, mod hvilke det saa senere bliver nødvendigt at beskytte deres modificerede Efterkommere. Vi maa ogsaa ved en trinvis Udvælgelsesproces indskrænke Hunnerne og Ungerne til næsten nøjagtig de samme Farver og Tegninger, og de maa nedarve dem til de tilsvarende Køn og den tilsvarende Livs- periode. Det er ogsaa, naar man antager, at Hunnerne og Ungerne paa hvert af Modifikationsprocessens Trin har haft Del i en Tendens til at blive lige saa straalende farvede som Hannerne, en noget be- synderlig Kendsgerning, at Hunnerne aldrig er bleven gjort mat- farvede, uden at Ungerne er ble ven gjort delagtige i den samme Forandring, thi der er, saa vidt jeg kan se, ingen Arter, hos hvilke Hunnerne er dunkelt farvede, og Ungerne stærkt farvede. En del- vis Undtagelse dannes imidlertid af visse Spætters Unger, thi de har „hele den øvre Del af Hovedet farvet med rødt“, hvilket senere hen enten svinder ind til en rød Kredslinie hos de voksne af begge Køn eller ganske forsvinder hos de voksne Hunner1). Sluttelig synes, med Hensyn til nærværende Klasse af Tilfælde, den rimeligste Anskuelse at være den, at flere paa hinanden følgende Varieringer i Farvepragt eller i andre til Prydelse tjenende Karak- terer, der fremkommer hos Hannerne i en temmelig sen Livsperiode, ene er bleven bevarede; og at de fleste eller alle disse Varieringer, paa Grund af den sene Livsperiode, i hvilken de fremkom, fra før- ste Færd af kun er bleven nedarvede til det voksne mandlige Af- kom. Enhver Variering i Farveglans, som indtraf hos Hunnerne eller Ungerne, vilde ikke have været dem til nogen Nytte og vilde ikke være bleven udvalgt, tværtimod, havde den været farlig, vilde den være bleven udryddet. Saaledes vilde Hunnerne og Ungerne enten være bleven ladt uforandrede eller, og det har været det hyppigste, vilde være bleven delvis modificerede ved Nedarving fra Hannerne ved at faa nogle af disses paafølgende Varieringer. Begge Køn er maaske bleven direkte paavirkede af de Livsbetingelser, for hvilke de længe har været udsat; men Hunnerne vil, fordi de ikke paa anden Maade er bleven videre modificerede, tydeligst vise alle saa- Audubon: „Ornith. Biography“, Vol. I, S. 193. Macgillivray: „Hist. British Birds“ , Vol. Ill, S. 85. Se ogsaa, hvad der tidligere er meddelt om Indopicus carlotta.