Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

r 162 danne Virkninger. Disse Forandringer og alle andre vil være bleven holdt ensformede ved den uhindrede Krydsning mellem mange Indi- vider. I nogle Tilfælde, særlig da hos Jordfugle, kan Hunnerne og Ungerne muligvis være bleven modificerede uafhængigt af Hanner- ne for Sikkerhedens Skyld, saaledes at de har faaet den samme dunkelt farvede Fjerdragt. Klasse II. Naar den voksne Hun er mere iøjnefaldende end den voksne Han, ligner Ungerne af begge Køn i deres første Fjerdragt den voksne Han. -— Denne Klasse er den foregaaende nøjagtig mod- sat; thi Hunnerne har her mere straalende Farver eller er mere iøjnefaldende end Hannerne; og saa vidt man kender noget til Un- gerne, saa ligner de de voksne Hanner i Stedet for de voksne Hun- ner. Men Forskellen mellem Kønnene er aldrig saa stor, som den kan være mellem mange Fugle i første Klasse, og Tilfældene er sammenlignelsesvis sjældne. Hr. Wallace, som var den første, der henledte Opmærksomheden paa det mærkelige Forhold, der er mel- lem Hannernes mindre straalende Farver og deres Deltagelse i Rug- ningens Besværligheder, lægger stor Vægt paa dette Punkt1) og mener, at vi her har et afgørende Bevis for, at dunkle Farver er bleven erhvervede, for at Fuglene kan være beskyttede i Ruge- tiden. Jeg synes, at der er en anden Antagelse, der er. rimeligere. Da Tilfældene er mærkelige og ikke talrige, skal jeg i Korthed med- dele alt, hvad jeg i saa Henseende har været i Stand til at finde. I en Afdeling af Slægten Turnix (vagtelagtige Fugle) er Hunnen altid større end Hannen (ja, hos en af de avstralske Arter er den næsten dobbelt saa stor), og dette er et usædvanligt Tilfælde hos Hønsefuglene. Hos de fleste Arter er Hunnen stærkere og klarere farvet end Hannen2), men i nogle faa Arter er Kønnene ens. Hos Turnix taigoor fra Indien „mangler Hannen det sorte paa Struben og Halsen, og dens Fjerdragts hele Tone er lettere og mindre skarpt udpræget end Hunnens“. Hunnen synes at være den, der giver mest *) „Westminster Review“, Juli 1867, og A. Murray: „Journal of Travel“ , 1868, S. 83. 2) Om de avstralske Arter se Gould: „Handbook etc.“, Vol. II, S. 178, 180, 186, 188. Paa det britiske Museum kan man se Eksemplarer af den avstralske Pedionomus torquatus, der viser lignende Forskelligheder mellem Kønnene.