Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

163 Lyd fra sig, og den er ganske vist langt mere stridbar end Hannen, saa at de indfødte ofte holder Hunnerne og ikke Hannerne fangne for at lade dem kæmpe sammen ligesom Kamphaner. Ligesom de engelske Fuglefængere sætter en Han ud som Lokkefugl nær ved en Snare for at fange andre Hanner ved at opægge deres Kappe- lyst, saaledes anvender man i Indien Hunnerne af denne Turnix. Naar Hunnerne er stillede saaledes ud, begynder de snart deres „stærke Murren, som kan høres langt borte, og alle de Hunner, der er indenfor Hørevidde, løber hurtigt hen til Pletten og begynder at kæmpe med den fangne Fugl“. Paa denne Maade kan der i Løbet af en enkelt Dag fanges fra tolv til tyve Fugle, allesammen hækkende Hunner. De indfødte forsikrer, at naar Hunnerne har lagt deres Æg, samles de i Flokke og overlader Hannerne Rugningsaffæren. Der er ingen Grund til at betvivle Sandheden af denne Forsikring, som støttes af nogle Iagttagelser, Hr. Swinhoe har gjort i Kina1). Hr. Blyth tror, at Ungerne af begge Køn ligner de voksne Hanner. Hunnerne af de tre Arter af spraglede Snepper (Rhynchæa) „er ikke blot større, men ogsaa langt rigere farvede end Hannerne“2). Hos alle andre Fugle, hos hvilke der er Forskel paa Luftrorets Byg- ning hos de to Køn, er det mere udviklet og sammensat hos Hannen end hos Hunnen; men hos Rhynchæa Australis er det simpelt hos Hannen, medens det hos Hunnen gør fire forskellige Snoninger, inden det gaar sammen med Lungerne3). Denne Arts Hun har der- for faaet et højst mandigt Udseende. Hr. Blyth forvissede sig ved Undersøgelsen af mange Eksemplarer om, at Luftrøret ikke gør nogen Snoning hos noget af Kønnene hos R. Bengalensis, hvilken Art saa nøje ligner R. Australis, at den ikke er til at kende fra den undtagen paa de kortere Tæer. Denne Kendsgerning er et andet slaaende Eksempel paa den Lov, at sekundære Kønskarakterer ofte er vidt forskellige hos nær beslægtede Former; om endskønt det er en meget sjælden Omstændighed, at saadanne Forskelligheder ved- rører Hunkønnet. Hos R. Bengalensis siges Ungerne af begge Køn i deres første Fjerdragt at ligne de voksne Hanner4). Der er ogsaa Jerdon: „Birds of India“, Vol. III, S. 596. Hr. Swinhoe i: „Ibis , 1865, S. 542; 1866, S. 131, 405. 2) Jerdon: „Birds of India“ , Vol. III, S. 677. 8) Goulds „Handbook of the Birds of Australia“ , Vol. II, S. 275. 4) „The Indian Field“, Sept. 1858, S. 3.