Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

nenes Farve er langtfra iøjnefaldende. Kun Hannen af den bred- næbbede Vandtræder (P. fulicarius) paatager sig, ifølge Professor Steenstrup, at ruge, hvad der ligeledes viser sig ved den Tilstand, i hvilken dens Brystfjer i Rugetiden befinder sig. Pommeransfug- lens (Eudromias morinellus) Hun er større end Hannen, og de røde og sorte Farver paa Undersiden, den hvide Halvmaane paa Brystet og Striberne over Øjnene er mere udprægede hos den. Hannen tager ogsaa i det mindste Del i Æggenes Udrugning, men Hunnen giver sig ogsaa af med Ungerne1). Jeg har ikke været i Stand til at opdage, hvorvidt Ungerne hos denne Art ligner de voksne Hunner; thi det er noget vanskeligt at komme ud af paa Grund af det dobbelte Fjer- skifte. * Lad os nu vende os til Strudsenes Orden. Hannen af den al- mindelige Casuar (Casuarius galeatus) kunde enhver antage for Hunnen paa Grund af, at den cr mindre, og fordi Vedhængene og den nøgne Hud omkring Hovedet er mindre straalende farvet end hos Hunnen, og nu meddeler oven i Købet Hr. Bartlett mig, at i den zoologiske Have er Hannen ene om at ligge paa Æggene og passe Ungerne2). Hr. T. W. Wood3) siger, at Hunnen i Parringstiden er i en meget stridbar Sindsstemning og at hendes Hudlapper da bliver større og faar mere glimrende Farver. Saaledes er ogsaa Hunnerne af en af Emuerne (Dromæus irroratus) betydeligt større end Han- nen og har en lille Top, men er ellers ikke forskellig, hvad Fjer- dragten angaar. Den synes imidlertid, „naar den er vred ■eller paa anden Maade ophidset, at have mere Magt til, ligesom den kalkunske i) Om disse forskellige Fakta, se Hr. Goulds „Birds Great Britain . Prof. Newton meddeler mig, at han baade paa Grund af egne og andres Iagttagelser længe har været overbevist om, at de ovennævnte Arters Hanner ganske, eller for en stor Del paatager sig Ulejligheden med Rug- ningen, og at de „viser meget større Omsorg for deres Unger, naar disse er i Fare, end Hunnerne.“ Saaledes er det, som han meddeler mig, Tilfældet med Limosa lapponica og nogle faa andre Vadefugle, hos hvilke Hunnerne er større og har Farver, der staar mere skærende mod hinanden, end de, Hannerne har. De indfødte paa Ceram (Wallace: „Malay Archipelago“, Vol. II, S. 150) forsikrer, at Hannen og Hunnen skiftes til at sidde paa Æggene, men denne Forsikring, mener Hr. Bartlett, skyldes den Omstændighed, at Hunnen søger Reden for at lægge sine Æg. 8) „The Student“ , April 1870, S. 124.