Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

166 Hane, at rejse Fjerene paa Halsen og Brystet. Den er i Almindelig- hed modigere og mere kamplysten. Den frembringer en dyb, hul Strubetone, især om Natten, der lyder ligesom en lille Gongong. Hannen har en rankere Skikkelse, er mere blid og kan ikke give andre Lyde fra sig end en svag Hvæsen eller Knurren, naar den er vred“. Den ikke blot paatager sig hele Rugeforpligtelsen, men maa ogsaa forsvare Ungerne imod Moderen, „thi saasnart hun faar Øje paa sit Afkom, bliver hun voldsomt ophidset og synes, uagtet Fade- rens Modstand, at anstrenge sig alt, hvad hun kan, for at komme til at ødelægge dem. Endnu Maaneder efter er det ikke sikkert at sætte Forældrene sammen, da heftige Trætter er det uundgaaelige Re- sultat, og Hunnen gaar næsten altid af med Sejren“1). Hos denne Emu har vi altsaa en fuldstændig Ombytning, ikke blot hvad Ruge- instinkterne og de faderlige og moderlige Instinkter angaar, men ogsaa af de to Køns sædvanlige moralske Egenskaber; idet Hun- nerne er bistre, trættekære og larmende, Hannerne blide og gode.. Hos den afrikanske Struds er Forholdet et ganske andet, thi Han- nen er noget større end Hunnen og har smukkere Fjer med mere stærkt afvigende Farver; alligevel paatager han sig hele Ruge- pligten2). Jeg vil nævne de faa andre Tilfælde, jeg kender, i hvilke Hun- nen har mere iøjnefaldende Farver end Hannen, om endskønt jeg her ikke kender noget til Rugemaaden. Hos Falklandsøernes Aadsel- glente (Milvago leucurus) blev jeg meget forbavset over ved Dis- sektionen at finde, at de Individer, hos hvilke alle Farverne var stærkt udprægede, og hos hvilke Vokshuden og Benene var orange- farvede, var voksne Hunner, medens de, som havde dunklere Far- ver og graa Ben, var Hanner eller Unger. Hos en avstralsk Træ- kryber (Climacteris erythrops) afviger Hunnen fra Hannen derved, „at den er prydet med skønne straalende røde Tegninger paa Stru- ben, medens Hannen der ingen Tegninger har“. Endelig overgaar hos en avstralsk Natravn „Hunnen altid Hannen i Størrelse og i Farvernes Glans; Hannerne har paa den anden Side to hvide Pletter J) Se den fortræffelige Meddelelse om denne Fugls Sædvaner i fangen Til- stand af Hr. A. W. Bennet i: „Land and Water“, Maj 1868, S. 233. 2) Hr. Sclater om Rugningen hos Strudsene i: „Proc. Zool. Soc.“, 9. Juni 1863.