Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
simplere Stemmeredskaber. Saaledes er der bleven bevirket en
næsten fuldstændig Ombytning af de to Køns Instinkter, Vaner,
Temperament, Farve, Størrelse og nogle enkelte Bygningsforhold.
Dersom vi nu kunde antage, at Hannerne i denne Klasse havde
mistet noget af den Fyrighed, der er almindelig for det mandlige
Køn, saaledes at de ikke længer søger ivrigt efter Hunnerne, eller
dersom vi kunde antage, at Hunnerne er bleven meget talrigere end
Hannerne — og hvad en indisk Turnix angaar, saa siger man, at
dens Hunner „træffes langt almindeligere end Hannerne“1) — saa
er det ikke usandsynligt, at Hunnerne vilde være bleven ført til at
gøre Kur til Hannerne, i Stedet for at blive gjort Kur til af dem.
Dette er i Virkeligheden til en vis Grad Tilfældet med nogle Fugle,
og vi har jo saaledes set, at det gælder om Paafuglen, den vilde Kal-
kun og visse Slags Hjerper. Naar vi ser hen til de fleste Fuglehan-
ners Sædvaner, saa maa Turnix- og Emuhunnernes Størrelse, Styrke
og usædvanlige Stridbarhed betyde, at de anstrenger sig med at
drive rivaliserende Hunner bort for at komme i Besiddelse af Han-
nen, og denne Antagelse gør alle Forholdene tydelige; thi Hannerne
vil rimeligvis blive mest bedaarede eller opflammede af de Hunner,
som var mest tiltrækkende for dem paa Grund af deres livlige Far-
ver, Prydelser eller Stemmemidler. Parringsvalget vilde da snart
komme i Arbejde med stadig at forstærke Hunnernes tiltrækkende
Egenskaber, medens det lod Hannerne og Ungerne ganske, som de
var, eller ogsaa modificerede dem en lille Smule.
Klasse III. Naar den voksne Han ligner den voksne Hun, har
Ungerne af begge Køn en ejendommelig første Fjerdragt. — I denne
Klasse ligner begge Køn hinanden, naar de er voksne, og er forskel-
lige fra Ungerne. Hertil hører mange Fugle af mange Slags. Man
kan næppe skelne Rødkælkehannen fra Hunnen, medens Ungerne er
vidt forskellige med deres spraglede, smudsig olivenfarvede og brune
Fjerdragt. Hannen og Hunnen hos den pragtfuldt skarlagenfarvede
Ibis er ens, medens Ungerne er brune, og Skarlagensfarven, om
endskønt den er almindelig for begge Køn, er aabenbart alligevel en
Kønskarakter, thi den er ikke godt udviklet hos Fugle i Fangen-
skab, ganske i Analogi med, hvad der saa ofte hænder hos Hanfugle
x) Jerdon: „Birds of India“, Vol. III, S. 598.