Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

175 paa den anden Side Ungerne aldrig havde Held med sig til at vinde Hunner, saa vilde den Vane at forplante sig tidligt, rimeligvis se- nere eller tidligere ganske blive udryddet, fordi den vilde være over- flødig og medføre Kraftspild. Visse Fugles Fjerdragt bliver ved at tiltage i Skønhed mange Aar efter, at de er fuldkommen udvoksede; dette er saaledes Til- fældet med Paafuglens Hale og med Toppe og Dunfjer hos visse Hejrer, f. Eks. Ardea Ludoviciana1); men det er meget tvivlsomt, hvorvidt den fortsatte Udvikling af saadanne Fjer er Resultatet af Udvælgelsen af flere paa hinanden følgende heldige Varieringer, eller ligefrem Følge af fortsat Vækst. De fleste Fisk vedbliver at tage til i Størrelse, saalænge de er ved godt Helbred og har tilstræk- kelig Næring, og det kan være der gælder en lignende Lov for Fug- lenes Fjer. Klasse V. Naar de voksne af begge Køn har en forskellig Vinter- og Sommerdragt, saa ligner Ungerne, hvad enten Hannen er forskel- lig fra Hunnen eller ej, de voksne af begge Køn i deres Vinterdragt, eller ogsaa, men langt sjældnere, i deres Sommerdragt; eller de lig- ner kun Hunnerne; eller ogsaa kan Ungerne have en intermediær Karakter, eller de kan afvige i høj Grad fra de voksne i begge deres Fjerdragter. — I denne Klasse er Tilfældene særligt indviklede, hvad der ikke er forbavsende, da de er afhængige af Arvelighed, der i en større eller mindre Grad er bunden paa tre forskellige Maa- der, nemlig bunden af Køn, Alder og Aarstid. I nogle Tilfælde gen- nemgaar en og samme Arts Individer i det mindste fem forskellige Stadier i deres Fjerdragt. Hos de Arter, hvor Hannen afviger fra Hunnen i Sommertiden alene eller, hvad der er sjældnere, til begge Aarstider2), ligner Ungerne i Almindelighed Hunnerne, — dette er saaledes Tilfældet med den saakaldte nordamerikanske Stillids og characters“ ), men jeg kan ikke slutte mig til den udmærkede Forskers Anskuelser i deres hele Udstrækning. Se Hr. Cope: „On the Origin of Genera“ i „Proc, of Acad. Nat. Sc. of Philadelphia“ , Oct. 1868. i)jerdon: „Birds of India“, Vol. Ill, S. 507, om Paafuglene. Audubon: ibid., Vol. Ill, S. 139, om Ardea. 2) Oplysende Eksempler findes i: Macgillivray: „Hist. Brit. Birds“ , Vol. IV; angaaende Tringa osv., S. 229, 271; angaaende Madhetes, S. 172; Charadrius hiaticula, S. 118; Charadrius pluvialis, S. 94.