Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

174 Den Kendsgerning, at Fugle parres i deres ufærdige Fjerdragt, synes at staa i Strid med den Antagelse, at Parringsvalget skulde have spillet en saa vigtig Rolle, som jeg tror, det har, ved at give prydende Farver, Fjer osv. til Hannerne og, ved Hjælp af ligelig Nedarven, ogsaa til mange Arters Hunner. Denne Indvending vilde have Kraft, ifald de yngre og mere prydede Hanner var lige saa hel- dige med at vinde Hunnerne og at forplante sig som de ældre og skøn- nere Hanner. Men vi har ingen Grund til at antage, at dette er Til- fældet. Audubon taler om, at de uudvoksne Hanner af Ibis tantalus parres, som en sjælden Begivenhed. Det samme gør Hr. Swinhoe, naar han omtaler Oriolus’s uudvoksne Hanner1). Dersom Ungerne hos nogen som helst Art, i deres ufærdige Fjerdragt, havde mere Held med at vinde Mager end de voksne, saa vilde den færdige Fjerdragt sandsynligvis snart gaa tabt, eftersom de Hanner, som længst beholdt deres ufærdige Dragt, vilde blive de herskende, og saaledes vilde Artens Karakter tilsidst blive modificeret2). Dersom lige saa lang Tid, men yngler, før dens Fjerdragt er bleven helt udviklet Vol. III, S. 211). Hos Ardea cærulea er de voksne blaa, og Ungerne hvide, og man kan træffe hvide, spraglede og udvoksne Fugle rugende imellem hverandre (Vol. IV, S. 58); men Hr. Blyth meddeler mig, at visse Hejrer aabenbart er dimorfe, da man kan finde hvide og farvede Individer paa samme Alder. Strømanden (Anas histrionica, Linné) bru- ger tre Aar til at faa sin Fjerdragt fuldstændig, skønt den hyppig yngler i det andet Aar (Vol. III, S. 614). Om den hvidhovedede Ørn (Falco leuco- cephalus, Vol. III, S. 210) ved man ligeledes, at den yngler, før den er ganske færdig. Nogle Arter af Oriolus yngler ligeledes (ifølge d’Hrr. Blyth og Swinhoe i „Ibis“, Juli 1863, S. 68), før de fuldstændig har faaet deres Fjerdragt. *) Se sidste Anmærkning. ) Andre Dyr, henhørende til vidt forskellige Klasser, er ogsaa sædvanlig- vis eller lejlighedsvis i Stand til at yngle, før de fuldstændig har faaet de Karakterer, der betegner dem som voksne. Dette er Tilfældet med Lak- sens unge Hanner. Om adskillige Padder vides det, at de har ynglet, skønt de havde Larvetilstandens Bygning. Fritz Müller har („Für Dar- win , 1864; eng. Overs. 1869, S. 79) vist, at visse amfipode Krebs- dyr bliver kønsmodne som Unger, og jeg antager dette for et Eksempel paa Ynglen, før Modenheden er indtraadt, fordi de endnu ikke har faaet deres fuldt udviklede Griberedskaber. Alle saadanne Kendsgerninger er højst interessante, idet de viser os Maaderne, paa hvilke Arterne kan faa deres Karakterer stærkt modificerede i Overensstemmelse med Hr. Cope’s Synsmaade, som han har udtrykt som „Slægtskarakterernes For- sinkelse og Fremskyndelse“ („retardation and acceleration of generic