Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

173 feil i lige saa mange andre Klasser, nemlig i tredje, ofte i femte ) og i den lille sjette Klasse. Men, saa vidt jeg kan skønne, gælder de for et betydeligt Flertal af Fuglearter. Hvad enten det nu er saa eller ej, saa kan vi af de Kendsgerninger, der er meddelt i det ot- tende Kapitel, slutte os til, at Varieringsperioden har været et væ- sentligt Element for Afgørelsen af Nedarvingsformen. Det er vanskeligt hos Fuglene at afgøre med hvilken Maalestok vi skal maale, om Varieringsperioden bør kaldes tidlig eller sen; om vi i saa Henseende skal bruge Alder i Forhold til Livsvarighed, eller til Reproduktionsevnen, eller til det Antal Fjerskifter, Arten undergaar. Fuglenes Fjerskifte, selv indenfor den samme Familie, afviger undertiden meget fra hinanden, uden at man kan angive Grunden dertil. Nogle Fugle skifter Fjer saa tidligt, at næsten alle Kropfjerene er kastede af, førend de første Vingefjer er fuldt udvik- lede, og vi kan ikke tro, at dette var Tingenes oprindelige Tilstand. Bliver Fjerskiftningsperioden fremskyndet, saa vil den 1 hvilken den færdige Fjerdragts Farver først udvikledes, falskelig forekomme os at have været en tidligere, end den virkelig var. Dette kan oplyses ved en Fremgangsmaade, som nogle Fugleliebhavere følger. De plukker nemlig nogle faa Fjer ud paa Dompapungens Bryst og fra de unge Guldfasaners Hoved eller Hals for at forvisse sig om deres Køn; thi hos Hannerne bliver disse Fjer øjeblikkelig remplacerede af farvede Fjer2). Den virkelige Levealder kendes kun hos faa Fugle, saa vi næppe kan bruge den til vor Maalestok. Og med Hensyn til den Periode, i hvilken Reproduktionsevnen er- hverves, saa maa det siges at være en Kendsgerning, om end en mærkelig, at forskellige Fugle lejlighedsvis parres, medens de har deres ufærdige Fjerdragt3). naar den er tre Maaneder gammel, men den viser sig ikke i sin fulde Pragt før sidst i September i det følgende Aar. n Saaledes varer det fire Aar, før Ibis tantalus og Grus Americanus, og to Aar før Ardea Ludoviciana faar deres Fjerdragt fuldstændig. Se Audu- bon’: ibid. Vol. I, S. 221; Vol. Ill, S. 133, 139, 211. 2) Hr. Blyth i: Charlesworth’s „Mag. of Nat. Hist.“, Vol. I, 1837, S. 300. Hr. Bartlett har givet mig Underretning om Guldfasanen. 8) I Audubon: „Ornith. Biography“ , finder jeg følgende Tilfælde omtalt. Den amerikanske Fluesnapper (Muscicapa ruticilla, Vol. I, S. 203). Ibis tantalus tager fire Aar til at opnaa fuldstændig Modenhed, men yngler undertiden i det andet Aar (Vol. III, S. 133). Grus Americana bruger