Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
172
derfor omtale Slægten Passer1). Hos Husspurven (Passer domesti-
cus) er Hannen meget forskellig fra Hunnen og fra Ungerne. Disse
ligner hinanden og ligner ligeledes for en stor Del begge Køn og
Ungerne af Palæstinaspurven (P. brachydactylus) og desuden ogsaa
nogle beslægtede Arter. Vi kan derfor antage, at Husspurvens Hun
og Unger tilnærmelsesvis viser os den Fjerdragt, som Slægtens
Stamform havde. Nu ligner hos Skovspurven (P. montanus) begge
Køn og Ungerne nøje Husspurveris Han, saa at de alle er bleven
modificerede paa den samme Maadc, og alle afviger fra deres tidligere
Stamforms typiske Farve. Dette kan være bleven bevirket ved, at en
af Skovspurvens mandlige Forfædre har varieret, enten da den var
næsten voksen, eller da den var ganske ung, idet den saa i begge
Tilfælde nedarvede sin modificerede Fjerdragt til Hunnen og Unger-
ne, eller endelig kan den have varieret, da den var voksen, og have
nedarvet sin Fjerdragt til begge Køn i deres voksne Tilstand, og paa
Grund af, at der har været et Brud paa Loven om Nedarving til til-
svarende Aldre, kan den i en eller anden senere Periode have ned-
arvet sin Fjerdragt til Ungerne.
Det er umuligt at afgøre, hvilken af disse tre Maader der i Al-
mindelighed har været den herskende i nærværende Klasse. Den
Antagelse, at Hannerne varierede, medens de var unge, og nedarvede
deres Varieringer til Afkommet af begge Køn, er maaske den mest
sandsynlige. Jeg kan her tilføje, at jeg, rigtignok med ringe Held,
har bestræbt mig for, ved at raadspørge forskellige Værker, at kom-
me til en Afgørelse om, hvorvidt den Periode, i hvilken Varieringen
er indtruffen hos Fuglene i Almindelighed, har haft nogen afgørende
Indflydelse paa Karakterernes Nedarving til et af Kønnene eller til
dem begge. De to Regler, hvortil jeg ofte har henvist (nemlig at
Varieringer, der indtræffer sent, nedarves kun til det samme Køn,
medens de, der fremkommer tidligt, nedarves til begge Køn), hol-
der aabenbart Stik i første2), anden og fjerde Klasse, men de slaar
J) Meddelelser angaaende denne Slægt skylder jeg Hr. Blyth. Spurven fra
Palæstina hører til Underslægten Petronia.
2) Hannerne af Tanagra æstiva og Fringilla cyanea bruger f. Eks. tre Aar,
Hannerne af Fringilla ciris fire Aar til fuldstændigt at erhverve deres
skønne Fjerdragt. (Se Audubon: „Ornith. Biography“, Vol. I, S. 233,
280, 378. Strømanden bruger tre Aar (ibid. Vol. III, S. 614). Efter Hr.
J. Jenner Weir kan man kende Guldfasanens Han fra dens Hun, allerede