Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
172 derfor omtale Slægten Passer1). Hos Husspurven (Passer domesti- cus) er Hannen meget forskellig fra Hunnen og fra Ungerne. Disse ligner hinanden og ligner ligeledes for en stor Del begge Køn og Ungerne af Palæstinaspurven (P. brachydactylus) og desuden ogsaa nogle beslægtede Arter. Vi kan derfor antage, at Husspurvens Hun og Unger tilnærmelsesvis viser os den Fjerdragt, som Slægtens Stamform havde. Nu ligner hos Skovspurven (P. montanus) begge Køn og Ungerne nøje Husspurveris Han, saa at de alle er bleven modificerede paa den samme Maadc, og alle afviger fra deres tidligere Stamforms typiske Farve. Dette kan være bleven bevirket ved, at en af Skovspurvens mandlige Forfædre har varieret, enten da den var næsten voksen, eller da den var ganske ung, idet den saa i begge Tilfælde nedarvede sin modificerede Fjerdragt til Hunnen og Unger- ne, eller endelig kan den have varieret, da den var voksen, og have nedarvet sin Fjerdragt til begge Køn i deres voksne Tilstand, og paa Grund af, at der har været et Brud paa Loven om Nedarving til til- svarende Aldre, kan den i en eller anden senere Periode have ned- arvet sin Fjerdragt til Ungerne. Det er umuligt at afgøre, hvilken af disse tre Maader der i Al- mindelighed har været den herskende i nærværende Klasse. Den Antagelse, at Hannerne varierede, medens de var unge, og nedarvede deres Varieringer til Afkommet af begge Køn, er maaske den mest sandsynlige. Jeg kan her tilføje, at jeg, rigtignok med ringe Held, har bestræbt mig for, ved at raadspørge forskellige Værker, at kom- me til en Afgørelse om, hvorvidt den Periode, i hvilken Varieringen er indtruffen hos Fuglene i Almindelighed, har haft nogen afgørende Indflydelse paa Karakterernes Nedarving til et af Kønnene eller til dem begge. De to Regler, hvortil jeg ofte har henvist (nemlig at Varieringer, der indtræffer sent, nedarves kun til det samme Køn, medens de, der fremkommer tidligt, nedarves til begge Køn), hol- der aabenbart Stik i første2), anden og fjerde Klasse, men de slaar J) Meddelelser angaaende denne Slægt skylder jeg Hr. Blyth. Spurven fra Palæstina hører til Underslægten Petronia. 2) Hannerne af Tanagra æstiva og Fringilla cyanea bruger f. Eks. tre Aar, Hannerne af Fringilla ciris fire Aar til fuldstændigt at erhverve deres skønne Fjerdragt. (Se Audubon: „Ornith. Biography“, Vol. I, S. 233, 280, 378. Strømanden bruger tre Aar (ibid. Vol. III, S. 614). Efter Hr. J. Jenner Weir kan man kende Guldfasanens Han fra dens Hun, allerede